112 afviste 12-årig dreng: Nu er han død

En 12-årig dreng døde for en uge siden på Rigshospitalet to dage efter han var faldet om på Amager Strandvej

Der er lagt blomster på det sted en 32-årig mand i mandags døde på Amager. Her kom ambulancen først, da der var ringet tre gange. (Foto: Mogens Flindt)
Der er lagt blomster på det sted en 32-årig mand i mandags døde på Amager. Her kom ambulancen først, da der var ringet tre gange. (Foto: Mogens Flindt)

Kender du til sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Vagtcentralen afviste i sidste uge en 12-årig dreng med store mavesmerter. Nu er drengen død. Det skriver politiken.dk.

Ifølge Politiken kom et vidne, freelance-journalist Charlotte Geckler, forrige søndag cyklende på Amager Strandvej, hvor hun fandt den 12-årige dreng liggende i rabatten på den anden side af vejen med stærke mavesmerter.

112 - 7. okt. 2014 - kl. 17:30 Vidne: Døende hjemløs skabte tumult

Se også: Vidne advarede politiet 45 minutter før ambulancen kom

Drengen var faldet om ved siden af sit løbehjul og havde så store smerter, at han ikke kunne ringe til sine forældre.

- Jeg forsøgte at ringe til hans mor, men kunne ikke få fat på hende. Jeg råbte hjælp, og en mand kom til, og vi blev enige om at ringe efter en ambulance, for drengen var virkelig dårlig. Hans pande var helt klam, og på et tidspunkt troede jeg, at han var besvimet af smerte og måtte kalde på ham for at få kontakt, siger Charlotte Geckler til Politiken.

Da de ringede 112 for at få en ambulance, fik de at vide, at den vagthavende på Region Hovedstaden ikke fandt grundlag for at sende en ambulance, og de måtte derfor selv køre drengen på Amager Hospital.

- Kan det virkelig være rigtigt, at der er sparet så meget på ressourcerne, at man ikke kan sende en ambulance efter en 12-årig dreng, der er faldet om med så kraftige mavesmerter, at han ikke engang kan ringe til sin mor, spørger Charlotte Geckler.

Se også: Regionen i forsvar: Alle skal behandles ens

Se også: Vennerne: Systemet svigtede Daniel

Se også: Hus Forbi kritiserer systemet efter dødsfald

To dage senere døde den 12-årige dreng på Rigshospitalet af en uopdaget kredsløbs-sygdom.

Ifølge Politiken bekræfter Marit Karina Buccarella fra vagtcentralen i Region Hovedstaden over for Politiken, at en 12-årig dreng blev indlagt søndag 28. september på Amager Hospital og den samme dag blev overført til Rigshospitalet, hvor han døde to dage senere.

- Men mere kan jeg ikke sige nu. Vi er ved at undersøge sagen, siger enhedschef Marit Karina Buccarella.

En undersøgelse af forløbet skal nu klarlægge, om en hurtigere behandling kunne have reddet den 12-årige dreng.

Se også: Hjemløs død på gaden: 'Daniel fik ikke en chance'

Vagtcentralen beklagede mandag overfor Ekstra Bladet det forløb, der førte til en 33-årig hjemløs mands død ved Amagerbro Station. Her blev der forgæves ringet tre gange efter en ambulance, inden den kom, og da akutlægen kom, var manden død.

02:45

Hør, hvordan Ulla Miilmann, der befandt sig på stedet hos den døende, oplevede situationen. (Foto: Mille Schneekloth Christiansen)

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen