Samfund 5 min. siden
Årets varmeste dag torsdag: Fredag bliver endnu mere svedig
Dansk politik 1 time siden
Løkke tager på charmeoffensiv med ny plan
BREAKING NEWS
Regeringen spytter milliarder i Skats redningsplan
Samfund 4 timer siden
25.000 Facebook-brugere fuppet i falsk Fakta-annonce
Dansk politik 6 timer siden
Debattør angriber underklassen: - Velfærdsstaten er humbug for milliarder
Samfund 6 timer siden
Putin erkender russiske fejl i dopingskandale
Dansk politik 6 timer siden
Løhde i kovending: Skifter totalt mening om flere rygeforbud
Samfund 7 timer siden
Dykker advarer: Brandmænd på to meter ved Amager Strand
Samfund 9 timer siden
Kæmpe festival-fadæse: Gæster betalte dobbelt
Krig & katastrofer 9 timer siden
Tyrkiet øger styrken af kampvogne i Syrien
Dansk politik 10 timer siden
Ny afsløring: Vildt kaos hos Messerschmidt
Dansk politik 11 timer siden
S vil give flygtninge 200.000 kroner for at rejse hjem
Samfund 11 timer siden
Strandvejr i dag: Her bliver det 30 grader
Samfund 11 timer siden
Det offentlige skyldte hjemløs 660.000 kroner: Nu får hun dem endelig
Dansk politik 11 timer siden
BEREGNER: Hvad får DU ud af skattelettelse
Kys & kærlighed 12 timer siden
Flest bliver skilt, når de kommer hjem fra ferie
Samfund 13 timer siden
Rystet guide: Her stormer løven mod turister
BREAKING NEWS
Jordskælv i Italien har kostet 247 mennesker livet
Lederen 14 timer siden
Panisk brandslukning
Krig & katastrofer 15 timer siden
Militante dræbt efter angreb på Kabul-universitet
112

Sex-krænker fik tæsk i spjældet

Den fynske sexkrænker offer for vold i to tilfælde under sin 16 måneder lange varetægtsfængsling. I morgen er der første retsmøde i den uhyggelige sag om grove sexovergreb på to mindreårige piger

(Foto: Ernst van Norde)
1/2
Næste »

Selv blandt de mest forhærdede forbrydere er der oftest enighed om én ting - at dem, der gør børn fortræd, skal have kontant afregning i form af et lag tæsk, når de blander sig med andre indsatte i fængslerne.

Den 41-årige mand, som i efteråret 2012 blev berygtet som den fynske sexkrænker og manden i den røde bil, er to gange blevet offer for voldelige overfald i forbindelse med sin nu 16 måneder lange varetægtsfængsling, som dels har været i Odense Arresthus, dels ved Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart. Sidstnævnte sted har sexkrænkeren - alias Claus Jensen -  været indlagt til mental-observation med henblik på at fastslå, hvorvidt han er egnet til almindelig straf, eller om han er sindssyg.

Se også: Ville have sexslave i garage

Konklusionerne af den mentale udredning vil komme frem i Retten i Odense, når den uhyggelige sag rulles ud fra i morgen. Her er den 41-årige odenseaner tiltalt for i alt 11 forhold, herunder ulovlig besiddelse af enorme mængder børneporno og ulovlig besiddelse af våben og sprængstoffer.

Sjældent kynisk

Men de groveste forhold er sagerne, hvor den tiltalte to gange inden for 19 dage i oktober og november 2012 kidnappede og sexmisbrugte to mindreårige piger på 11 og 10 år. Sexovergrebene havde ifølge politiet en uhørt grov karakter og kynismen blev understreget af, at han filmede sine forehavender med henblik på at videredistribuere dem. Det er dog stadig uvist, om optagelserne af de to overgreb er blevet spredt til andre.

Se også: Sexkrænker skiftede navn fra Nis til Claus

Overgrebene mod pigerne blev ifølge Fyns Politi udført med en kynisme og grovhed, som kun sjældent ses. Derfor var der enorm lettelse at spore hos efterforskningsleder Henrik Justesen og hans 14 medarbejdere fra afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi, da de 1. juli 2013 ud på aftenen kunne anholde Claus Jensen på hans bopæl på Skippervænget.

Se også: 20 henvendelser om bil i fynsk sex-sag

Forud var gået otte måneders intens efterforskning samtidig med, at utallige fynske forældre gik med en evig skræk for, at deres barn kunne blive det næste offer. Anholdelsen var tilfældig og skete på baggrund af et alarmopkald fra skibhuskvarteret i det nordøstlige Odense. Her havde et nabopar bemærket sort røg ud fra den ejendom, hvor Claus Jensen boede til leje på første sal. Den tiltalte skiftede for et halvt år siden sit oprindelige navn, Nis Bekker-Hansen, ud med det mere almindelige Claus Jensen.

Stærk hukommelse

Politiet anholdte således i første omgang manden for at håndtere livsfarlige kemikalier, men da de siden ransagede hans hjem, væltede skeletterne ud af skabet. Et af disse skeletter omhandler ifølge politiet Claus Jensens udspekulerede plan om at kidnappe og indespærre en eller flere sexslaver i en lejet garage i Odense. Han nåede dog aldrig at gennemføre sin vanvittige plan, men alene hensigten er nok til, at han også kan blive straffet for det forhold.

Se også: Ny pige sexkidnappet på Fyn

- Begge piger havde en utrolig god hukommelse og iagttagelsesevne. For eksempel huskede den yngste af dem (den 10-årige), at han havde spillet Shaka Loveless, efter at sexovergrebet var sket, og de var på vej tilbage for at sætte pigen af tæt på sit hjem, fortæller Henrik Justesen i et stort interview med Ekstra Bladet i dag, hvor han ser tilbage på den hårrejsende sag.

Se også: Politiet sætter turbo på fynsk sex-sag

- Jeg har arbejdet med mange uhyggelige sager, blandt andet 35 drab siden 2007, men den her var én af den slags, hvor jeg og mine medarbejdere fra dag 1 var helt oppe på stikkerne, siger Henrik Justesen.

Han hæfter sig ved, at der er skudsikre dna-beviser mod den tiltalte Claus Jensen, som selv kun delvist erkender sex-overgrebene på de to piger.

Der er afsat i alt syv retsdage og dommen ventes afsagt 18. november.

Læs portrættet, der afslører nye elementer om den tiltaltes baggrund, i Ekstra Bladet i dag.

  35581458.jpg EKSTRA Krimi ’Manden i den røde bil’: Hans hemmelige liv

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen