Indlæser...

Fængslet for molotovs mod politiet

To unge mænd sigtes for brandattentat mod politistation i oktober, efter at de onsdag blev anholdt for at have angrebet betjent med molotov-cocktails

22:32, 13. dec 2007 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet undersøgte stedet, hvor en betjent blev angrebet med molotov-cocktails i går. (Foto: I. Bjørn)
Politiet undersøgte stedet, hvor en betjent blev angrebet med molotov-cocktails i går. (Foto: I. Bjørn)

Annonce

To mænd på 18 og 19 år blev torsdag eftermiddag ved et lukket grundlovsforhør fængslet i tre uger, sigtet for flere brandattentater i Albertslund.

Senest blev en motorcykelbetjent onsdag aften nær ramt af en brandbombe på Damgårdsvej, og kort forinden var der blevet kastet en brandbombe mod et ejendomskontor på samme vej. Mændene vil også blive sigtet for at stå bag en brandbombe mod politistationen i Albertslund i oktober, oplyser vicepolitiinspektør Erik Rye Andersen, Københavns Vestegns Politi.

Motorcykelbetjenten havde onsdag netop standset en bilist, der kørte for stærkt. Mens betjenten talte med bilisten, bemærkede de, at der var ild ved ejendomskontoret nærved, og pludselig kom en brandbombe flyvende over en hæk og landede kun få meter fra betjenten.

Annonce