Indlæser...

Skud affyret på Nørrebro

En endnu ukendt gerningsmand affyrede juledags formiddag flere skud op i luften lige foran Nørrebro Station

11:18, 25. dec 2007 | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet fandt et patronhylster på stedet, efter en somalisk mand gik amok og affyrede flere skud midt på Nørrebro i formiddag. (Foto: Gert Jensen)
Politiet fandt et patronhylster på stedet, efter en somalisk mand gik amok og affyrede flere skud midt på Nørrebro i formiddag. (Foto: Gert Jensen)

Annonce

Det var angiveligt et skænderi mellem to eller flere somaliere, der i formiddag omkring klokken halv elleve fik en mand til at affyre flere skud op i luften på Frederikssundsvej lige ved Nørrebro Station.

Ifølge flere vidner kom manden i skænderi med et par grønthandlere, og det var tilsyneladende det, der fik ham til at affyre mellem to og fire skud med en pistol.

- Nogle siger to, andre siger fire skud. Vi har indtil nu fundet et patronhylster. Vi har endnu ikke gerningsmanden, og vi kender ikke til motivet endnu, siger efterforkningsleder Rene Hansen til ekstrabladet.dk.

Rene Hansen oplyser, at ingen kom til skade ved skyderiet, og at gerningsmanden stak af efter skyderiet.

- Vi ved, at han er sort i huden og taler et sprog, der formentlig er somalisk. Men vi ved desværre ikke endnu ikke, hvem han er, siger Rene Hansen om episoden.

Gerningsmanden beskrives som 'en mørk mand', mellem 20 og 35 år, 180-190 centimeter høj og kraftig af bygning.

Annonce