Indlæser...

Fyrværkeri smadrede opgang

En flok unge ballademagere hærgede søndag aften en boligblok på Nørrebro, da de kastede en krysantemumbombe ind under en bil

11:10, 31. dec 2007 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sådan ser det ud, når en bil er smadret af en krysantemumbombe. Denne bil led fyrværkeridøden på Fyn nytårsaften siste år, da ukendte gerningsmand sprængte den i luften. (Foto: Polfoto)
Sådan ser det ud, når en bil er smadret af en krysantemumbombe. Denne bil led fyrværkeridøden på Fyn nytårsaften siste år, da ukendte gerningsmand sprængte den i luften. (Foto: Polfoto)

Annonce

Annonce

I aftes ved 22.30-tiden lød et drøn af dimensioner, da en krysantemumbombe sprang på adressen Korsgade 9 på Nørrebro i København. Eksplosionen var så kraftig, at samtlige vinduer i opgangen blev blæst ind, og en bil, som var parkeret foran bygningen, blev totalskadet.

Ifølge politiet var der tale om særdeles grove drengestreger fra nogle af de lokale unges side.

- Allerede inden episoden havde vi folk på stedet, som var blevet tilkaldt på grund af klager over unge, som kastede med fyrværkeri, siger Københavns politis centrale vagtleder Tommy Keil til ekstrabladet.dk.

- Da vi kommer derud, kaster de unge et kraftigt kanonslag på en mandskabsvogn. Selvom den har forstærket forrude, flækker denne, ligesom bilens GPS bliver slynget om i bagruden. Desuden må to betjente på skadestuen på grund af høreskader. Den ene er helt sodet til i ansigtet, så det har været lige oppe over, siger Keil.

Politiet har ingen forhåbninger om at få anholdt gerningsmændene.

- Det er svært at bevise hvem, der har kastet med hvad, når de står så mange sammen. Så jeg kan næsten sige med det samme, at vi ikke får fat på dem, siger vagtlederen.

Annonce