Jeg så Anton dø

’Jeg kan ikke beskrive, hvilken forfærdelig oplevelse det var at være vidne til, at en god ven skulle blive offer for en så kynisk og brutal forbrydelse, og som i al sin meningsløshed fik den værst tænkelige udgang’.

Sådan beskriver Mikkel Bøgelund tragedien, da Anton Njie blev stukket ihjel for øjnene af ham. De to havde været venner siden folkeskolen og var på vej hjem efter en festlig aften i byen. Men festlighederne fik en brat ende, da tre afstumpede gerningsmænd gik amok.

Hudløst ærligt
Søndag valgte barndomsvennen at skrive et hudløst ærligt indlæg på en hjemmeside, som han deler med sine fodboldvenner. Ingen kan nære tvivl om, hvor ondt det gør på Mikkel Bøgelund i disse dage. Han har mistet en ven. En nær ven.

’At dette overfald skulle udvikle sig på en så tragisk og meningsløs vis gør, at vi alle står tilbage med en følelse af sorg, uforståenhed og afmagt’, skriver han.

Mikkel Bøgelund overværede alt og er naturligvis stadig dybt berørt af og ulykkelig over den meningsløse nedslagtning. Desuden fik han selv så mange tæsk, at han måtte indlægges på hospitalet. Hans venner har siden skrevet mange beskeder og ringet til ham for at forsøge at trøste ham.

’Jeg er sikker på, vi alle sidder med nogle af de samme følelser og tanker omkring alt det, der er sket, og derfor vil jeg gerne udtrykke min allerstørste taknemmelighed for alle jeres søde tanker og beskeder, som har hjulpet mig meget til at komme igennem denne første svære tid’, lyder det fra Mikkel.

Taknemmelig som han er, trænger Antons sønderknuste ven nu til lidt ro, og den appel sender han videre til sine omgivelser.

’I skal dog selvfølgelig være velkomne til at ringe eller skrive til mig, hvis I har noget, I gerne vil spørge eller tale om. Jeg vil dog sætte pris på, hvis I ventede et par dage, da jeg har mange ting omkring ørene lige nu og gerne vil have en smule tid til at komme lidt på højkant igen’, lyder det.