Indlæser...

Pædofil fængslet for sex mod 9-årig

En 30-årig mand har fået et års fængsel for at være i besiddelse af 20.000 børnepornobilleder og for at have forgrebet sig sexuelt mod en 9-årig pige

23:59, 11. jan 2008 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
En 30-årig mand er blevet fængslet et år for overgreb mod en niårig pige.
(Foto: Thomas Borberg)
En 30-årig mand er blevet fængslet et år for overgreb mod en niårig pige. (Foto: Thomas Borberg)

Annonce

Annonce

En pige fra Humlebæk blev sex-misbrugt af en nu dømt 30-årig mand, som også blev fundet i besiddelse af ca. 20.000 børnepornobilleder og godt et halvt hundrede klip fra børnepornofilm. Det skriver Helsingør Dagblad lørdag.

Det var en 15-årig eks-kæreste, som bragte politiet på sporet af den 30-årige. I går blev han dømt i retten i Helsingør. Den 15-årige pige, som en overgang var hans kæreste efter, at han havde stiftet bekendtskab med hende på internetsiden Arto, fortalte politiet, at hun under ophold i hans hjem havde opdaget, at eks-kæresten havde computeren fuld af børneporno, skriver Helsingør Dagblad.

Forbrød sig mod niårig
Under efterforskningen af sagen løb en anden anmeldelse af den nu dømte mand ind. Den lød på sex-overgreb mod en ni-årig pige fra Humlebæk. I går stod manden for en domsmandsret i Helsingør, og her blev han idømt en ubetinget fængselsstraf på ét år.

Manden blev dømt for i slutningen af 2006 at have lokket den ni-årige pige fra sin far, som skulle passe hende. Den dømte var også til stede i faderens lejlighed i Nivå, men faderen var faldet i søvn, og den 30-årige benyttede anledningen til at lokke pigen ned i sin egen lejlighed i Nivå, hvor han forbrød sig mod hende, oplyser anklager Peter Østergaard fra Nordsjællands Politi til Helsingør Dagblad.

Desuden blev manden dømt for at have gemt omkring 20.000 børneporno-billeder og 58 filmklip med børneporno på sin computers harddisk. Han har anket dommen til landsretten.

Annonce