Indlæser...

Mor og datter røvet med pistol

Nyt tilfælde af røveri i privat hjem. To pistolbevæbnede røvere trængte ind hos mor og datter i Roskilde

22:02, 18. jan 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
En mor og hendes datter blev truet med en pistol og røvet i deres eget hjem i Roskilde fredag aften. (Modelfoto)
En mor og hendes datter blev truet med en pistol og røvet i deres eget hjem i Roskilde fredag aften. (Modelfoto)

Annonce

Her til aften trængte to mænd bevæbnet med en pistol pludseligt ind i hjemmet hos en mor og datter i deres villa i Roskilde.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kom de to gerningsmænd ind gennem hoveddøren og truede så de to kvinder til at gå ind i et af husets værelser. De ubudne nåede dog kun at tage en taske og en pung med sig, inden de stak af.

Kvinden havde en telefon på sig, så hun kunne ringe til politiet, mens røverne stadig var i huset. Men patruljerne nåede ikke frem hurtigt nok til at fange gerningsmændene.

Ifølge politiet skete røveriet i en villa på Elmevej i den vestlige del af Roskilde. De to gerningsmænd var 20-25 år og i mørkt tøj. Den ene var maskeret med et tørklæde for ansigtet.

Annonce