Hængt hunds ejer efterforskes
Politiet efterforsker stadig sagen om den lille hund, der blev fundet hængt i Albertslund i forrige uge. Ejerens lejlighed er undersøgt, og flere effekter er sendt til undersøgelser
19:26, 21. jan 2008 | Sanne Rosbøg
![]()
- Oversæt / Translate
Demonstration for Kira
Dyrevenner fra hele landet har efter sagen om den hængte hund i Albertslund fået nok. En demonstration for et dyreværnspoliti, højere straffe for dyremishandling og en strammere dyreværnslov er derfor planlagt til at finde sted i København på lørdag kl. 14.00.
Læs mere om demonstrationen her .
- Seneste nyt i 112
- Endnu en anholdelse i skudsag fra Horsens22:03
-
Knaldet med to ludere i limousine21:10
- Bankrøver anholdt tre kvarter efter røveri19:56
-
19-årig anholdt efter skyderi på Frederiksberg19:28
-
Haslev-borgere kan igen færdes ude19:03
- 21-årig dømt for jernrørsdrab på kammerat18:29
- Tre kvæstet da fartidioter kørte om kap16:52
-
Bed voldtægtsmand i de ædle dele16:10
![]()
- Lokalavisen - 112
- Eva Trio-faderen Ole Palsbys villa på tvangsauktion 10:31
- Drenge på 15 og 16 udvist af Danmark: Plyndrede sovende s-togspassagerer 17:49
- Vanrøgt: 12 får sultet ihjel 11:55
- Den er god nok: Rotter kan kravle op af dit toilet 16:16
- 17-årig sparkede udviklingshæmmet mand 15:41
- Zzzzz: Tyve listede mobil op fra sovende kvindes bh 12:56
- Hund smidt i havnen med jernklods om poten 11:02
- Politiet tog hans bil for en måned siden: Søndag røg den lånte 08:34
- Politiet: "Skru nu din nummerplade fast... helt fast" 00:00
- Smask! Unge kvinder uddelte blodtud til pilfingeret polak 12:39
Den bestialske sag om den lille tævehund, der i forrige uge blev fundet mishandlet og hængt i Vestskoven i Albertslund, får stadig stor opmærksomhed hos Vestegnens Politi.
Efterforskningen af sagen fortsætter, og politiet leder stadig efter vidner, der har oplysninger i sagen. Politiet har hidtil afvist, at ejeren havde noget med mishandlingen at gøre, men nu rettes opmærksomheden alligevel mod den 19-årige mand.
Hans Dybdahl, der er efterforskningsleder på sagen, bekræfter i dag over for ekstrabladet.dk, at manden igen har haft besøg af politiet i denne weekend.
Selvom Hans Dybdahl ikke er meget for at udtale sig om sagen, bekræfter han, at betjente besøgte ejeren i fredags, hvor de foretog flere undersøgelser i mandens lejlighed. Blandt andet konfiskerede de en hammer, ligesom blodspor på indersiden af mandens hoveddør er sendt til tekniske undersøgelser.
- Vi har stadig ikke noget konkret. Vi har intet hørt fra vidner, der kan have set noget i skoven den morgen, hunden blev fundet. Men vi har da talt med en del naboer, og det er ikke alle, der mener, at han var en god hundejer, siger han lidt kryptisk.
ekstrabladet.dk har også talt med naboer, der fortæller, at der har været flere klagesager til boligforeningen over manden og den lille hund, der hver dag hylede og peb fra lejlighedens badeværelse, hvor den angieligt var lukket inde i timevis.
Axel Erik Sørensen, formand i Alle Dyrs Ret, som blev ringet op af dyrevenner umiddelbart efter hunden var fundet, og siden har fulgt sagen tæt, var ude at tage billeder af hunden, mens den endnu befandt sig på det sted i skoven, hvor den blev fundet.
- Det undrede mig fra starten, at selvom hunden var meget blodig efter slagene, var der ikke noget blod på jorden. Jeg tror ikke, at hunden er mishandlet samme sted, som den blev hængt, siger Axel Erik Sørensen til ekstrabladet.dk.
Naboerne i oprør
Mange dyrevenner er stadig i oprør, efter liget af den spinkle blandingshund
onsdag i forrige uge blev fundet af en lille pige på vej til skole. Ukendte
mennesker har siden oprettet en hjemmeside, hvor ejeren udråbes til
'hundemorder' og flere forklaringer, der peger på ham som den, der har hængt
hunden, bliver offentliggjort.
- Hvorfor han selv ventede fire dage med at melde hende savnet, og det først efter hun var i alle medier, har han heller ikke nogen forklaring på. Hvorfor han hverken er sønderknust eller i front for at finde den, som han påstår gjorde dette mod hans elskede hund, har han heller ingen forklaring på. Og hvorfor Kira blev holdt indespærret på hans toilet, hvor naboer kunne høre hende hyle dag og nat, det har han selvfølgelig heller ingen forklaring på, skriver den anonyme person bag hjemmesiden, der slutter med ordene:
- I det hele taget er der meget, der ikke virker let at forklare fra hans side, men en ting er sikkert, skyldig, det er han i at have slået sin 'elskede' hund ihjel, og det skal nok blive bevist.
Hundejerens farmor, der også ønsker at være anonym, har dog en noget anden forklaring på mishandlingen.
- Mit barnebarn, der bor i Morbærhaven, skulle tidligt om morgenen ud for at lufte Kira. Hun havde snor på, men vild og glad som hun var, fik hun viklet sig fri og stak af over mod Hundeskoven. Mit barnebarn og en kammerat brugte lang tid på at lede efter Kira. Men forgæves, siger farmoren til lokalavisen Albertslundposten.
Ifølge politiet har ejeren dog selv tidligere forklaret, at hunden på mærkværdig vis fik åbnet hoveddøren og stak af hjemmefra omkring klokken 6.00 onsdag morgen. Og at den løb ind i skoven, selvom den var mørkeræd og aldrig før havde villet gå derind.
- Det var først lørdag aften, da jeg sad og så TV, hvor de bragte billederne af en lemlæstet hund, at det slog mig, det kunne være Kira. Jeg ringede til mit barnebarn og fortalte om det. Han og kammeraten gik om søndagen til politiet, men her kendte de vagthavende ikke noget til sagen, fortæller farmoren i forsvaret af sit barnebarn.
- Mest læste på ekstrabladet.dk
-
Viste baller og bryster til Men in Black-premiere10:41, 15. maj
-
Ungarsk lastbilchauffør smadrer for 70.00011:13, 15. maj
-
For 'Ulækker til Love'12:18, 16. maj
-
Radiovært tiltalt for at bedøve og røve mænd23:34, 14. maj
-
TV: Ups! Studievært viste sexet undertøj 09:43, 16. maj
-
Hærværkslastbil beslaglagt af Dansk Autohjælp22:15, 15. maj
- Mest læste på 112
-
Knaldet med to ludere i limousine21:10, 16. maj
-
Bed voldtægtsmand i de ædle dele16:10, 16. maj
- Tre kvæstet da fartidioter kørte om kap16:52, 16. maj
-
19-årig anholdt efter skyderi på Frederiksberg19:28, 16. maj
-
Haslev-borgere kan igen færdes ude19:03, 16. maj
-
Politi: Tyvebande har været over hele landet11:27, 16. maj



artiklen her!