Indlæser...

Brandfolk bombarderet med sten

Brandfolk måtte mandag aften eskorteres af politiet for at komme frem og slukke brand på Nørrebro

01:40, 22. jan 2008 (Opdateret tid: 07:07, 22. jan 2008) | Lisbeth K. Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Brandbiler og ambulancer måtte mandag aften og nat have eskort af politiet, da de rykkede ud for at slukke en brand ved Blågårds Plads på Nørrebro. (Arkivfoto: Polfoto)
Brandbiler og ambulancer måtte mandag aften og nat have eskort af politiet, da de rykkede ud for at slukke en brand ved Blågårds Plads på Nørrebro. (Arkivfoto: Polfoto)

Annonce

Annonce

Politiet måtte mandag aften eskortere brandbiler og ambulancer, der forsøgte at komme frem og slukke en brand på Nørrebro, efter flere optøjer fra byens unge ved Folkets Park på indre Nørrebro.

Allerede ved en 20.15 tiden mandag aften var der problemer omkring Folkets Park i Stengade, hvor politiet måtte rykke ud på grund af stenkast, hvorefter politiet måtte sætte ekstra mandskab ind for at stoppe de unge.

Da balladen var stoppet og politiet forsvundet satte de unge brand til en gravmaskine ved Blågårds Plads, og da brandvæsnet dukkede op, kunne de ikke udføre deres arbejde, fordi de unge bombarderede dem med sten. Politiet måtte derfor gøre området til et såkaldt operationsområde, hvor brandbiler og ambulancer måtte eskorteres af politiet.

- Efter dialog med brandvæsnet anså vi det for nødvendigt, at vi igen kom ind i området, så vi kunne sikre det, siger den centrale vagtchef, Mads Firlings til ekstrabladet.dk.

Politiet har i længere tid patruljeret området omkring Folkets Park i aften og nattetimerne på grund af den stigende ballade fra bydelens unge. Der vil dog ikke blive lavet operationsområde i dagtimerne på nuværende tidspunkt, fortæller vagtchefen.

Annonce