Indlæser...
Nyheder 112

Mænd: Politiet tvang os til at strippe

To unge mænd har klaget over betjente fra Københavns Politi, efter de angivelig bad mændene om at tage alt tøjet af og løfte op i testiklerne under en visitation

14:40, 24. jan 2008 | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet er i sin fulde ret til at visitere folk uden i de såkaldte visitationszoner. Men at tvinge folk til at tage tøjet af, må de ikke, siger Hanne Bech Hansen. (Foto: Thomas Borberg)
Politiet er i sin fulde ret til at visitere folk uden i de såkaldte visitationszoner. Men at tvinge folk til at tage tøjet af, må de ikke, siger Hanne Bech Hansen. (Foto: Thomas Borberg)

Annonce

Annonce

Går politiet i København rundt og tvinger folk til at tage bukserne af på offentlig gade?

Det mener to unge mænd, og nu vil Københavns politidirektør undersøge, om hendes betjente er gået over stregen, oplyser P4 København.

De unge mænd blev blev en lørdag aften passet op af 7-8 betjente i en af de såkaldte visitationszoner i Strandgade på Christianshavn.

Det må politiet gerne uden begrundet mistanke i forsøget på at finde ulovlige knive.

Tvunget til at løfte testikler
Men ifølge Denis Riedel Madsen tvang betjentene både ham og kammeraten til at gå ind i en opgang, tage alt tøjet af og derefter løfte op i testiklerne, så betjentene kunne undersøge ham.

- Jeg synes, det er meget krænkende. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, siger Denis Riedel Madsen.

De to mænd vil klage over behandlingen, men Københavns Politidirektør Hanne Bech Hansen tager allerede nu af eget initiativ hændelsen op, efter at både BT og P4 København har beskrevet hændelsen, og hun beder Statsadvokaten om at identificere og undersøge betjentene.

For sådan en anklage kan vi ikke leve med, siger Hanne Bech Hansen:

- Det er utrolig vigtigt, at folk har tillid til de her visitationszoner. Hvis det har fundet sted, så skal der sættes en stopper for det, siger politidirektør Hanne Bech Hansen til P4 København.

Tvangsstrip forbudt
Ifølge politidirektøren må betjentene i visitationszonerne uden begrundet mistanke klappe folk på kroppen og lommerne med en stav og med hænderne. Men betjentene må under ingen omstændigheder bede folk om at taget tøjet af på åben gade. Hvis tøjet skal af, hvilket er tilladt i visse situationer, skal det foregå på politigården.

Visititationszonerne i København blev indført for at stoppe vold i nattelivet og for at give politiet mulighed for at tjekke, om folk for eksempel bærer ulovlige knive

Annonce