Indlæser...

Mange hjemmerøverier opklares

Politiet landet over sætter store ressourcer af til at opklare hjemmerøverier, og det giver pote, oplyser det Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter

13:15, 09. feb 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Hvis der er nogen, der har grund til at frygte røverier i folks private hjem, så er det hjemmerøverne selv. Det siger lederen af Rigspolitiets Efterforskningscenter (NEC), Kim Kliver.

- Landets politikredse arbejder meget målrettet med at opklare hjemmerøverier, og det kan aflæses på opklaringsprocenterne. Det har ført til en lang række anholdelser, og jeg er tør godt forudse, at der er sigtelser på vej i flere konkrete sager, lyder det fra Kliver. Han ønsker dog ikke at uddybe, hvilke sager der er tale om.

- Der gøres meget for at forfølge alle spor, også selvom de fører til udlandet. De fleste hjemmerøverier her i landet udøves af danskere med et regionalt kendskab, men vi samarbejder også med internationalt politi, og det er noget, der giver gevinst, lyder det fra Kim Kliver.

Siden maj sidste år har der været mindst 26 tilfælde af røverier i folks private hjem. I oktober kostede et hjemmerøveri en 65-årig mand fra Smørum livet.

Annonce