Indlæser...
Nyheder 112

Joke skyld i mega-evakuering

En henkastet bemærkning blev misforstået - og satte gang i evakueringen af 641 medarbejdere fra en platform i Nordsøen

08:23, 11. feb 2008 | Erling Tind Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Helikoptere evakuerede 161 medarbejdere, inden redningsaktionen blev afblæst. (Foto: Reuters)
Helikoptere evakuerede 161 medarbejdere, inden redningsaktionen blev afblæst. (Foto: Reuters)

Annonce

En sjov bemærkning udløste en gigantisk redningsaktion på Nordsøen i går, som involverede 13 helikoptere og 641 medarbejdere på hotelplatformen Safe Scandinavia, som ligger 282 kilometer ud for Aberdeen.

En 23-årig kvinde er blevet anholdt og bliver i dag fremstillet i retten i Aberdeen.

Tilsyneladende blev en sjov bemærkning fra kvinden om at placere en bombe på platformen taget lidt for alvorligt af nogle af de andre om bord. Og eftersom man er meget opmærksom på sikkerheden på Nordsøens arbejdspladser, blev det helt store maskineri sat i værk.

Britannia Operators Limited, som ejer platformen, fortæller, at man nåede at evakuere 161 medarbejdere, inden redningsaktionen blev afblæst. Politiet sendte bomberyddere til platformen - men de fandt intet mistænkeligt.

Skotlands justitsminister Kenny MacAskill forsvarer den storstilede aktion overfor BBC News 24:

- Man må ikke tage en risiko midt i Nordsøen midt i den skotske vinter, siger han.

Annonce