Indlæser...

Bybus angrebet med sten

Uroligheder med stenkast mod politi og brandvæsen ved Bazar Vest i Brabrand

23:58, 13. feb 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En bybus blev sent onsdag aften angrebet af stenkastere ud for Bazar Vest ved Gellerupparken i Brabrand ved Århus. Bussen måtte have politieskorte for at komme væk.

Busdriften i området var sent onsdag aften indstillet som følge af angrebet på bussen. Politiet havde ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade.

Tidligere på aftenen var et af brandvæsnets køretøjer blevet ramt af en stor sten på køleren ved Bazar Vest. Efter episoden blev der også kastet sten efter politiets patruljevogne, siger vagtchef Brian Voss Olsen i Århus.

- Vi ved ikke, hvem der gjorde det. Ellers var de blevet anholdt, siger han.

- Politiet er massivt til stede derude, og vi håber at holde ro, siger vagtchefen.

Annonce