Indlæser...

Kollega: Unødvendigt at skyde

Betjent nægter sig skyldig i vold ved at nedskyde 20-årig mand i Hanstholm. Hans kollega mener dog ikke, at det var nødvendigt at skyde i situationen.

16:44, 20. feb 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Politistaven ville have været helt virkningsløs. Det mener en 49-årig politibetjent, der er tiltalt for grov vold ved at nedskyde en 20-årig mand i Hanstholm Centret i april sidste år. Hans kollega er uenig.

- Jeg havde ikke det indtryk, at det var nødvendigt at skyde, sagde betjentens kollega, som onsdag gav sin version af sagen i retten i Thisted.

Kollegaen var med på patrulje den aften, hvor den tiltalte betjent skød og sårede en stor og kraftig, men ubevæbnet mand livsfarligt med mindst tre skud.

Det skete uden, at betjenten reelt havde forsøgt at anholde manden forinden og affyret advarselsskud. Den tiltalte betjent mener ikke, at der var andre muligheder.

- Jeg var nødt til at stoppe ham, så han ikke slog sin far ihjel, forklarede betjenten i retten.

Anklagemyndigheden vurderer, at det var helt unødvendigt at skyde.

Annonce