Indlæser...

Stadig mystik om offer for blodig vold

Politiet har stadig ingen idé om, hvorfor 31-årig pakistaner blev banket til plukfisk i sin lejlighed i Lyngby. Nyt signalemet af den formodede voldsmand

10:42, 26. feb 2008 (Opdateret tid: 12:52, 26. feb 2008) | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate
Blodspor har fortalt politiet, hvilken vej gerningsmanden førte sit forfærdeligt tilredte offer fra lejligheden på Lyngvej. (Foto: Per Rasmussen)
Blodspor har fortalt politiet, hvilken vej gerningsmanden førte sit forfærdeligt tilredte offer fra lejligheden på Lyngvej. (Foto: Per Rasmussen)
Sådan ser den formodede voldsmand ud


De vidner, som har meldt sig i det seneste døgn, har gjort det muligt for politiet at sammensætte et signalemet med lidt flere detaljer end det oprindelige.

Den formodede gerningsmand, som er set sammen med offeret på den blodige rute, er 25-30 år, formentlig dansk, kronraget, omkring 180 cm høj og ranglet bygget. Han bar en grå hættetrøje eller -jakke, hvide bukser og kridhvide tennissko. Vidner har fortalt, at manden havde blod på sit tøj.

  • Tema
  • Mange indespærrede efter gaseksplosion Pakistan: Mange indespærrede efter gaseksplosion

Annonce

Annonce

Den usædvanligt modbydelige voldssag, hvor en 31-årig mand fra Pakistan i lørdags blev tævet sønder og sammen i sin lejlighed på Lyngvej i Lyngby ved København, optager stadig efterforskerne hos Nordsjællands politi.

- Vi har stadig ikke en gerningsmand, og vi arbejder stadig på at finde ud af offerets forhold, siger vicepolitikommissær Gert Have til ekstrabladet.dk.

Den overfaldne ligger stadig i kunstigt koma på Rigshospitalets traumecenter.

- Vi har slet ikke kunnet spore relationer mellem ham og andre. Vi har derimod fået nogle henvendelser fra vidner, så vi har været i stand til at stykke lidt mere sammen om forløbet. Men vi vil stadig meget gerne høre fra vidner.

Den grove voldssag startede for politiets vedkommende, da der klokken 19.10 i lørdags indløb en alarm om, at en stærkt blødende, forfærdeligt tilredt mand var fundet ved Statoil-tanken på Lyngbygårdsvej. Manden var i stand til at opgive sit CPR-nummer, og dette ledte - sammen med en række tydelige blodspor over en næsten kilometerlang strækning - politiet til lejligheden på Lyngvej 49.

Har boet i lejligheden i et år
Det står fast, at lejlighedens indehaver, en 31-årig mand, som har boet på stedet i et års tid, og som kom til Danmark i 2000, klokken 17.30 lørdag var blevet opsøgt af nogen, som sparkede døren til lejligheden ind. Beboere i opgangen hørte larm og slag, og der blev også, oplyser Gert Have, råbt noget i retningen af: 'Giv mig penge'.

- Så der kan være tale om et gældsforhold, siger vicepolitikommissæren om ordene, som foreløbig er det eneste, der kan antyde et motiv til den grove vold.

Politiet har også fundet frem til, at pakistaneren blev gennembanket, blandt andet med en stump genstand, og at han og hans voldsomme gæst forlod lejligheden omkring klokken 18. Derefter har vidner kunnet oplyse om foreløbig tre steder, hvor den voldsomt blødende mand er set sammen med en anden mand på den rute mellem Lyngvej og Lyngbygårdsvej, som blodsporene i første omgang afslørede. Parret er gået ad Lyngvej til Sorgenfrigårdsvej, har krydset Klampenborgvej og er endt på Agervang. Derfra og de sidste omkring 400 meter til det sted, hvor det blødende offer blev fundet, er der ingen blodspor, og politiet ved ikke, hvordan han er kommet det sidste stykke vej.

Nordsjællands Politi modtager gerne henvendelser i sagen på telefon 49 27 14 48.

Annonce