Indlæser...

Flere lig fundet på dødens børnehjem

Politiet på Jersey fandt i går flere ligdele på det børnehjem, hvor hundredevis af børn frygtes at være tortureret og sexmisbrugt gennem fire årtier

17:05, 04. mar 2008 | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiets teknikere finkæmmer i disse dage Haut de la Garenne for beviser på den mange år lange børnemishandling, som man mener har fundet sted på hjemmet. (Foto: AP)
Politiets teknikere finkæmmer i disse dage Haut de la Garenne for beviser på den mange år lange børnemishandling, som man mener har fundet sted på hjemmet. (Foto: AP)
Det ligner kulissen til en gyser - og det er også, hvad det har været, hvis man skal tro forklaringerne fra dem, der tilbragte deres barndom på Haut de la Garenne. (Foto: AP)
Det ligner kulissen til en gyser - og det er også, hvad det har været, hvis man skal tro forklaringerne fra dem, der tilbragte deres barndom på Haut de la Garenne. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Grusomhederne vil tilsyneladende ingen ende tage på det tidligere børnehjem Haut de la Garenne på Jersey. I sidste uge fandt politiet kraniet fra et barnelig, og i går blev der fundet flere ligdele.

Knoglerne, som en specialtrænet hund snusede sig frem til, blev fundet ikke langt fra det sted, hvor det lille kranie blev fundet. Ligdelene er nu sendt til undersøgelse på et laboratorium, der skal fastslå, om der er tale om dele fra den samme krop, og om dødsårsagen kan afgøres.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvad det præcist er, vi har fundet, og hvor det stammer fra. Men det er helt sikkert knoglerester, sagde politichef og efterforskningsleder Lenny Harper på et pressemøde i dag, skriver Daily Mail.

Efter politiet har offentliggjort deres mistanker om omfattende vold, sexmisbrug og psykisk terror mod de mange børn, der har boet på hjemmet i en eller flere perioder fra 1960'erne til starten af dette årti, har hundredevis af ofre og vidner henvendt sig. Over 200 mennesker har fortalt politiet, at de blev mishandlet, mens de boede på hjemmet. 27 sager er indtil nu oprettet i forbindelse med efterforskningen.

Grafitti i torturkammer
Politifolk har i deres søgen efter mulige døde på grunden og i bygningen fundet tre hemmelige rum, som de mistænker har været brugt til afstraffelse og udnyttelse af børn.

På en væg i et af kamrene har nogen skrevet 'jeg sad her syg år efter år'. I en kælder under hjemmet fandt politiet i denne uge lænker på gulvet. Også en faldlem til et endnu dybereliggende kammer er fundet og undersøges nu.

Politiet har sat mere end 40 betjente på den makabre sag, der betegnes som den værste forbrydelse mod børn i Englands historie. Vagter er sat ved alle veje fra øen for at forhindre mistænkte i at flygte, før politiet har beviser nok til at anholde dem.

Annonce