Indlæser...

K klar til Blekingegade-undersøgelse

De Konservatives retsordfører forventer, at der bliver brug for en særlig undersøgelse af forløbet omkring politiets arbejde med Blekingegadesagen

11:14, 09. mar 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate
Tom Behnke ser frem til en undersøgelse af Blekingegade-sagen. (Foto: Jens Dresling) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, føler sig efterhånden overbevist om, at der bliver brug for en særlig udredning af sagen om Blekingegadebanden og Politiets Efterretningstjeneste (PET's) rolle i sagen. Men først når PET-kommissionen er færdig. Ellers mener Behnke, at der bliver tale om dobbeltarbejde.

- Jeg er helt sikker på, at når PET-kommissionen er færdig med sit arbejde, så vil vi nok ikke være tilfreds med bearbejdningen i forhold til Blekingegadebanden. Det er i sig selv en kæmpe undersøgelse, siger Tom Behnke til Ritzau.

Han fastholder, at den nye undersøgelse ikke skal bestilles, før PET-kommissionen afleverer sin rapport, men han er snart ved at miste tålmodigheden. Kommissionen har arbejdet i 10 år.

På det seneste er der kommet en række nye oplysninger frem om politiets arbejde med opklaringen af Blekingegadesagen.

Søndag stod en kriminalassistent frem i Berlingske Tidende og afslørede, hvordan han og en kollega blev nægtet adgang til oplysninger, der måske kunne have sat en stopper for Blekingegadebanden, bare 10 måneder før de dræbte en politimand under postrøveriet i Købmagergade.

Annonce