Indlæser...

Nyt rum fundet på dødens børnehjem

Britisk politi har nu fundet en ny, hemmelig kælder på det børnehjem i Jersey, hvor man har fundet ligdele, og hvor børn har været ofre for sexmisbrug og tortur

19:09, 10. mar 2008 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet har fundet et nyt kælderrum i dødens børnehjem. Man frygter det er tre gange så stort.
(Foto: AP)
Politiet har fundet et nyt kælderrum i dødens børnehjem. Man frygter det er tre gange så stort. (Foto: AP)
Teknikere i gang med at undersøge det tidligere børnehjem - som i dag fungerer som ungdomsboliger.
(Foto: AP)
Teknikere i gang med at undersøge det tidligere børnehjem - som i dag fungerer som ungdomsboliger. (Foto: AP)
Sagen har vakt røre i England efter 160 har kunne bevidne de grusomme oplevelser. Her samles folk i Jersey til støtte for ofrene.
(Foto: AP)
Sagen har vakt røre i England efter 160 har kunne bevidne de grusomme oplevelser. Her samles folk i Jersey til støtte for ofrene. (Foto: AP)
Haut de la Garenne

- Børnehjemmet blev åbnet i 1867 for unge af 'lavere klasse' og 'forsømte børn'.


- 160 personer hævder, at de er blevet misbrugt på børnehjemmet mellem 1970-1980. Angiveligt var det ansatte men også andre børn på børnehjemmet, der stod bag misbruget.


- Politiet har foreløbig 40 mistænkte i sagen.


- Fundene på børnehjemmet kobles blandt andet til en pædofilring, som har opereret i området.


- Den 76-årige Gordon Claude Wateridge blev i januar tiltalt for misbrug af tre piger under 16 år. Misbruget skulle være sket mellem 1969 og 1979.


- Den 38-årige Steve, som tidligere boede på Haut de la Garenne, hævder, at en tidliger ansat har truet ham til at holde tæt med sine oplevelser.

Annonce

Annonce

Det er som om, at uhyggen ingen ende vil tage. Efter fundet af ligrester har britisk politi gennem de sidste uger undersøgt et tidligere børnehjem i Jersey, hvor sexmisbrug og psykisk tortur øjensynligt har været hverdagskost for hjemmets børn.

Kæmpe kælderrum
Politiet har allerede gjort gruvækkende opdagelser af blodspor, knogler og grafitti i husets kælder, som vidner om, at grov mishandling har fundet sted. Nye udgravninger i huset har ført teknikere til endnu en kælder, som man mener kan være tre gange så stor som den første. Ingen af de hidtil fundne kældre er opført på husets originale plantegninger.

Grundet kælderens størrelse forventer politiet, at det vil tage langt mere tid at undersøge det nye kælderrum til bunds - men efter de første opdagelser frygter myndighederne det værste. I mindst et tilfælde frygter politiet, at et barn er dødt.

- Vi kan ikke fastslå, at en person definitivt er død, men det er højst sandsynligt sket. Faktum er, at denne person aldrig er blevet set igen, udtaler efterforskningsleder Lenny Harper.

Tre ventes anholdt
Siden sagen begyndte at rulle, har mere end 160 personer stået frem med historier om seksuelt misbrug på børnehjemmet med navnet Haut de la Garenne. Tidligere beboere har fortalt grusomme historier om, hvordan de blev misbrugt og om, hvordan de også var tvunget til at se på, mens andre blev udsat for misbrug.

Politiet venter i øjeblikket på resultaterne fra blodspor og ligrester for at få identificeret og tidsfæstet fundene. Desuden forlyder det nu, at politiet planlægger tre anholdelser i den nærmeste fremtid - to i Jersey og en i England.

Annonce