SMS Tip

Vejret i dag:

Sonays far tilstår æresdrab

For flere år siden blev den 14-årige Sonay banket og smidt i havnen, fordi hun var blevet for dansk. Hendes far blev dømt for drabet - først nu tilstår han

16:20 - 11. mar. 2008 | Opd. 16:31 | Søren Lauridsen

Sonays far virkede knust ved begravelsen. Men det var ham, der bankede sin datter og smed hende i havnen. (Foto: Claus Hansen)

null

Sonay blev dræbt, fordi hun blev for vestlig i sin opførsel. Nu tilstår hendes far drabet.

Sonay-sagen

Sonay blev fundet død i havnen i Præstø 10. februar i fjor. Hun var gennembanket og havde svære læsioner i hovedet. Men retsmedicinerne siger, hun var i live, da hun blev smidt i vandet.

Lørdag aften 9. februar kom det sidste livstegn fra den 14-årige pige. Klokken 22.35 sendte hun en sms-besked til en dansk dreng.

Faderen blev i retten dømt 14 års fængsel for drab. Et dæk-aftryk på havnen i Præstø blev taget som bevis for, at Ashraf Mohammads bil havde været på havnen tidligt den morgen, Sonay blev fundet dræbt.

 København -1°
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Sonays far, Ashraf Mohammad, blev i september 2003 idømt 14 års fængsel ved et nævningeting i Østre Landsret for at have dræbt sin datter.

Men den 14-årige piges far har hele tiden nægtet, at det var ham, der i februar 2002 bankede sin datter og derefter smed hende i Præstø Havn, hvor hun druknede. Først nu tilstår han - i et brev til sin bror. Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af brevet.

I brevet forsøger Ashraf at få sin bror Jabbar til at hjælpe Sonays mor, Suheyla. Undervejs truer faderen Jabbar og indrømmer det, han ellers hele tiden har nægtet:

'Jeg vil myrde dig lige som jeg myrdede den vantro Sonay. Hun plejede at lave fordærvelse hverdag med de vantro svin. Hun har lavet fordærvelse to gange foran mig og jeg myrdede hende med min egen hånd.'

TV2-programmet 'Den sorte box' viser den 27. marts et særligt program om Sonay-sagen.

Blev for vestlig
Sonay-sagen var Danmarks første store sag om æres-drab. Den 14-årige irakiske invandrerpige nægtede at indordne sig under kulturelle og religiøse normer fra sit tidligere hjemland. Hun havde danske kærester. Hun gik i byen og morede sig med danske venner. Og i mindst et tilfælde dyrkede hun sex foran flere fyre.

Den livsførelse kastede skam over forældrene, der i 1998 etablerede sig i Næstved. Det blev hendes død, argumenterede anklageren i den meget omtalte drabssag.

To år før Sonays død blev faderen dømt for vold mod hende. Hun blev efterfølgende tvangsfjernet, men den Sociale Ankestyrelse besluttede, at familien kunne have samvær med hende.

Det blev formentlig hendes død.

Læs meget mere om sagen i Ekstra Bladet onsdag

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img