SMS Tip

Vejret i dag:

Ny anholdelse i bortførelsessag

Tredje mand anholdt i bortførelsessagen fra Ganløse. Han fremstilles i grundlovsforhør i Hillerød kl. 14

10:03 - 14. mar. 2008 | Ritzau /112

En 25-årig mand blev helt umotiveret stukket ned med en kniv.

En tredje mand er nu anholdt i sagen, hvor et ægtepar fra Ganløse blev bortført. (Foto: Rune Schou Larsen)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Nordsjællands Politi mener at have fået fat i endnu en af de mænd, der i august overfaldt og bortførte et ægtepar i Ganløse med henblik på at begå røveri mod mandens virksomhed i Allerød.

En 28-årig mand af polsk oprindelse blev onsdag aften anholdt i København. Han fremstilles fredag eftermiddag i retten i Hillerød sigtet for at deltage i røveriet.

I forvejen er to mænd på 28 og 34 år varetægtsfængslet i sagen. De er også af polsk oprindelse. Politiet eftersøger en fjerde mand i sagen, oplyser vicepolitiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi.

Ægteparret, der er i 30'erne, og deres to børn lå og sov, da røverne trængte ind i huset. Her bagbandt de parret, og manden blev slået i hovedet med en pistol.

Selv om kvinden tryglede røverne om at måtte blive hos børnene, blev både hun og manden tvunget ud i parrets bil og bortført. Formentlig ville de røve et lager på mandens arbejdsplads, der distribuerer kostbart gps-udstyr. Røverne opgav og smed parret af på Hillerødmotorvejen, hvor de fik tilkaldt hjælp.

Annonce

  • Seneste nyt på ekstrabladet.dk

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img