Indlæser...

Russisk rigmand knaldet for pædofili

En 41-årig russisk forretningsmand blev tidligt i dag idømt 13 års fængsel for sexovergreb. Han mistænkes for overgreb mod mindst 19 piger

15:10, 14. mar 2008 | Søren Lauridsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Trofimov blev i dag idømt 13 års fængsel for misbrug af en 14-årig pige. Han er mistænkt for at have misbrugt yderligere 18 piger. (Foto: AP)
Trofimov blev i dag idømt 13 års fængsel for misbrug af en 14-årig pige. Han er mistænkt for at have misbrugt yderligere 18 piger. (Foto: AP)

Annonce

Nedturen for en 41-årig russisk forretningsmand blev tidligt i dag total. Alexander Trofimov blev i morges dømt for sexmisbrug af en 14-årig pige, som blev voldtaget mindst fire gange. Han mistænkes for sexmisbrug af ialt 19 mindreårige piger i Cambodia.

Alexander Trofimov, der er formand for et selskab, som vil bygge et 300 millioner dollar dyrt luksusresort i Cambodia, blev i oktober anholdt efter seks teenage-piger anmeldte russeren for misbrug.

Siden har yderligere 13 piger meldt sig, og det har gjort Trofimov til fokus for Cambodias største pædofili-efterforskning nogensinde. Alle pigerne er mellem 11 og 18 år gamle.

Dommen i dag gælder kun overgrebet på en enkelt pige.

Cambodia er blevet de pædofiles nye mekka, efter de thailandske myndigheder har fået øget fokus på sexhandlen med børn.

Annonce