Indlæser...

Sneboldkamp endte med tæskehold

Et tæskehold på 15 drenge overfaldt fredag fire uskyldige drenge på en skole i Odense. En sneboldkamp udløste episoden

18:53, 01. apr 2008 | Maiken Kolby

Annonce

  • Oversæt / Translate
Et tæskehold bestående af 15 drenge overfaldt fire uskyldige drenge i skolegården. (Foto: Colourbox)
Et tæskehold bestående af 15 drenge overfaldt fire uskyldige drenge i skolegården. (Foto: Colourbox)

Annonce

En sneboldkamp tidligere på ugen var angiveligt årsag til, at 15 drenge i alderen 13-16 år - alle af anden etnisk herkomst - pryglede løs på fire skoleelever på Sanderumskolen i Odense. Det skriver TV2 Fyn i dag.

Fire drenge i alderen 13-15 år blev væltet omkuld, sparket og slået med gardin- og jernstænger på boldbanen i skolegården.

Forkerte ofre
Men det lader til, at det var en fejl, at det gik ud over netop de fire pågældende skoledrenge.

For det var angiveligt en anden 13-årig dreng, tæskeholdet var efter. Ifølge de foreløbige oplysninger i sagen havde drengen kastet en snebold i ansigtet på en anden af skolens elever, og det var sidstnævnte blevet så gal over, at han tilsyneladende tilkaldte assistance, skriver Fyns Stiftstidende.

Politiet har endnu ikke fået fat i nogen af de 15 medlemmer af tæskeholdet.

Annonce