Indlæser...

Millionkuppet var en kopi

Københavns Vestegns Politi har vendt blikket mod Sverige i sagen om millionrøveriet fra Glostrup, der har alt for mange ligheder med svenske røverier til at være tilfældigt

14:47, 03. apr 2008 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
I alle tre røverier gjorde røverne brug af bomber. I Göteborg var de dog alle attrapper.
(Foto: Jens Dresling)
I alle tre røverier gjorde røverne brug af bomber. I Göteborg var de dog alle attrapper. (Foto: Jens Dresling)
Røverne satte en knallert i brand i Glostrup. I Sverige gik det ud over en bil. (Foto: Kenneth Meyer)
Røverne satte en knallert i brand i Glostrup. I Sverige gik det ud over en bil. (Foto: Kenneth Meyer)
I Glostrup anvendte røverne en læssekran til at bryde ind med. 
(Foto: Anthon Unger)
I Glostrup anvendte røverne en læssekran til at bryde ind med. (Foto: Anthon Unger)

Annonce

Annonce

Københavns Vestegns Politi arbejder på højtryk for at komme gerningsmændene fra mandagens millionrøveri mod Loomis-værdicentralen i Glostrup nærmere. Røverne har ikke efterladt sig mange spor, men uhyggeligt mange ligheder med to røverier i Sverige får nu politiet til at vende blikket mod nord for at finde gerningsmændene.

I slutningen af januar trængte maskerede røverede ind på postterminalen i Göteborg, og i starten af marts slog røvere til mod en Handelsbank i Malmø. Begge røverier var af meget voldsom karakter og ligner Glostrup-røveriet til forveksling.

Samme voldsomhed
- Fremgangsmåden ved røverierne i Sverige er meget lig røveriet i Glostrup. Vi taler brug af partisansøm, afledningsmanøvrene ved at sætte ild til enten biler eller i det danske tilfælde en knallert, brugen af sprængstoffer og ikke mindst selve den overordnede voldsomhed. Og så er der derudover andre tekniske spor, som yderligere peger i den retning, oplyser efterforskningsleder Carsten Jansson fra Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

I Göteborg gik de maskerede røvere yderst hårdhændet til værks, da de slog til klokken et om natten. Her blev personalet på postterminalen tvunget ned på gulvet. I lighed med røveriet mod Loomis satte røverne i Göteborg flere biler i brand, som var stillet op for at stoppe eventuelle forfølgere. I Glostrup, hvor røverne også slog til om natten, satte gerningsmændene en knallert i brand - også som led i en afledningsmanøvre-taktik.

Samme afledningsmanøvrer
Ikke nok med det havde røverne i Göteborg opstillet flere bombelignende genstande rundt omkring i byen - blandt andet meget tæt på politistationen. Det fik svensk politi til at afspærre store områder af byen. Alle fem bomber var dog falske, hvilket ikke var tilfældet under mandagens røveri. Her havde røverne, også i lighed med sagen fra Sverige, ikke kun strøet partisansøm ud over flere sideveje, men også efterladt en bombe med fem kilo sprængstof og detonatorer på området.

Brug af Audi'er
I Malmø slog røverne til mod en Handelsbank om formiddagen. Også her havde røverne placeret en bilbombe, som blev ført til sprænging, ikke langt fra politistationen. Desuden forsvandt røverne her i en guldfarvet Audi. I Danmark forsvandt gerningsmændene i sorte Audi-biler, hvoraf to er fundet. I Göteborg fandt politiet den ene gerningsbil udbrændt, og i Glostrup-sagen blev den ene af de to gerningsbiler også fundet fuldt med sprængstoffer.

Fælles for samtlige røverier er også, at ingen mennesker har lidt nogen fysisk overlast.

Det nøjagtige tal for udbyttet fra de to svenske røverier er endnu usikkert, men røveriet mod postterminalet er blevet kaldt 'spektakulært'. I Danmark er udbyttet blevet anslået til langt over 30 millioner, men det nøjagtige tal er ikke offentliggjort endnu.

Annonce