Indlæser...

Danmarkshistoriens største røveri

Udbyttet fra røveriet mod Loomis i Glostrup blev på 62 millioner kroner, oplyser Vestegnens Politi. Dermed er røveriet danmarkshistoriens største

16:44, 03. apr 2008 (Opdateret tid: 16:57, 03. apr 2008) | Søren Lauridsen

Røveriet mod Loomis var med byttet på 62 millioner kroner danmarkshistoriens største. Læssekranen her blev brugt af røverne. (Foto: Anthon Unger)
Røveriet mod Loomis var med byttet på 62 millioner kroner danmarkshistoriens største. Læssekranen her blev brugt af røverne. (Foto: Anthon Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Politiet beder om henvendelser, hvis man skulle falde over en af disse penge-kassetter.
Politiet beder om henvendelser, hvis man skulle falde over en af disse penge-kassetter.

Annonce

Annonce

Udbyttet fra tirsdagens røveri er opgjort til 62 millioner kroner i kontanter. Beløbet er i gængs dansk valuta i sedler i forskellige størrelser, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Dermed er der tale om danmarkshistoriens største røveri. Det nu næststørste var et røveri 2000, også i Glostrup, hvor røverne slap af sted med 42 millioner. Pengene fra det røveri er aldrig fundet.

Efterforskningsleder Carsten Jansson fra Københavns Vestegns Politi siger til Ekstra Bladet, at politiet ikke har nogen særlige spor at gå efter.

- Vi har ikke nogen i kikkerten. Vi har det brede net ude, men selvfølgelig kigger vi mod Sverige, hvor der har været lignende røverier, siger Carsten Jansson.

Politiets foreløbige efterforskning har vist, at de fem-seks røvere har haft indgående kendskab til forholdene på Loomis, inden de ved halvfire tiden tirsdag morgen brød gennem muren til værdihåndteringscentralen med en teleskoplæsser og myldrede ind med maskinpistoler.

Politiet har nu omkring 50 mand på sagen, der blandt andet gransker overvågningsbillederne minutiøst og gennemgår de to fundne flugtbiler for spor.

Beder om hjælp
Samtidig med offentliggørelsen af udbyttet beder politiet offentligheden om hjælp i røverisagen. Politiet efterlyser tip vedrørende genstande, som gerningsmændene enten har brugt ved røveriet, flugten eller som blev fjernet fra gerningsstedet.

Det drejer sig blandt andet om en 42 tommers boltsaks, en stor benzindrevet vinkelsliber med diamantklinge og to hjelme med sikkerhedsvisir - oprindeligt i orange, nu malet sort - muligt af mærket 'Stihl'.

Skulle nogen have solgt disse genstande eller have et kendskab til dem, bedes man rette henvendelse til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Se alle genstandene her

Annonce