Indlæser...

Politiet uden spor af Oliver

Sporet efter de tre gerningsmænd, der i går bortførte den fem-årige Oliver Chaanhing, er koldt. - Vi har brug for hjælp fra offentligheden, siger politiet

13:06, 17. apr 2008 | Stine Bolther, Maiken Kolby

Annonce

  • Oversæt / Translate
Politiet har ingen spor af Oliver. (Privatfoto)
Politiet har ingen spor af Oliver. (Privatfoto)

Annonce

Annonce

Politiet balancerer på et knivsæg i eftersøgningen af den fem-årige Oliver Chaanhing.

Psykisk belastede
Samtidig med at man søger at få alle tænkelige oplysninger fra forældrene, Raymond og Xiu Chaanhing, så er man nødt til at tage deres tilstand i betragtning.

- Det er en utrolig voldsom hændelse, forældrene har været ude for, så vi skal tage stort hensyn til dem. De er stærkt psykisk belastede af situationen, siger efterforskningsleder Uffe Stormly fra Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk

Derfor sender politiet en kraftig appel til hele Danmark om at komme med oplysninger, som kan hjælpe politiet videre.

Sporet er koldt
- Vi ved ikke engang, om de er kørt til højre eller venstre væk fra børnehaven, og vi er meget interesserede i at kortlægge gerningsmændenes færden. Vi forfølger alle spor, og vi er meget glade for alle de henvendelser, vi får fra befolkningen, siger Uffe Stormly.

Indtil videre har politiet fundet frem til at der blev brugt stjålne nummerplader, da de tre maskerede mænd overfaldt Oliver og hans mor onsdag klokken 16.30 ved Skovbakkens Børnehave på Geels Plads i Virum.

Nummerpladerne blev stjålet natten til onsdag fra en adresse på Morbærhaven i Albertslund vest for København.

Annonce