Indlæser...

Politi stopper tilfældige i Oliver-sag

Et døgn efter bortførelsen af fem-årige Oliver er politiet i området omkring børnehaven i håb om at finde borgere, der rutinemæssigt passerer på samme tid

15:15, 17. apr 2008 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En hundelufter, der går tur på samme tid, eller en cyklist på vej hjem fra arbejde. I efterforskningen af den bortførte Oliver Chaanhing sætter politiet nu sin lid til, at borgere med faste rutiner vender tilbage til området omkring drengens børnehave i Virum.

- Vi har personale til at kontakte folk spontant dernede i håb om, at nogen har set eller hørt noget i går. Vi står desværre langt tilbage i efterforskningen, så vi forsøger lidt af hvert, siger vicepolitiinspektør Uffe Stormly.

Samtidig har efterforskerne sat hundepatruljer ind for at finde flere spor i sagen, hvor tre maskerede mænd overfaldt drengens mor og forsvandt i en stationcar med tonede ruder.

- Det er for at være helt sikre på, at vi ikke har overset noget, siger Stormly.

Politiet ønsker fortsat ikke at oplyse, om der er indløbet krav fra bortførerne.

Annonce