112

Asylansøgere i stort sammenstød i teltlejr

En større gruppe af asylansøgere har i to omgange været oppe at toppes internt i en teltlejr i Næstved, hvorfor politiet har været massivt tilstede

Politiet var til stede i Næstved. Se video fra teltlejren her (Foto: Per Rasmussen/Redigering: Kristian Hansen)
1/2
Næste »

Ved du noget om sagen? Så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

Et stort sammenstød mellem en større gruppe asylansøgere i en teltlejr i Næstved fik i dag centerledelsen til at alarmere politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Det er en større gruppe, der har været oppe at toppes internt. Vi har sendt det nødvendige mandskab, der skulle til for at få ro på forholdene, siger vagtchef Stefan Jensen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der omkring 30 personer involveret i sammenstødet, og der skulle angiveligt være blevet brugt skovle og teltpæle. Men ingen er dog kommet til skade.

(Foto: Per Rasmussen) (Foto: Per Rasmussen)  

51931780 - 10-01-2016 - Asylcenter Næstved - RASMUSSEN PER.jpg Dansk politik - 11. jan. 2016 Ekstra Bladet i asyl-telt: Sådan lever de

Se også: Naboer til teltlejr: Ingen råben og skrigen

Politiet har været massivt tilstede med flere mandskabsvogne, siden ordensmagten klokken 13.20 blev alarmeret om sammenstødet. To personer er blevet anholdt.

- Vi har været der i to omgange. Efter der var kommet ro på første gang, så blussede det op igen, og så returnerede vi. Og nu bliver vi der, indtil der her helt ro på, siger vagtchefen.

Asylansøgerne er nu blevet gennet ind i deres telte.

Politiet kan ikke fortælle noget om, hvad sammenstødet skyldes.

- Det ved vi ikke noget om endnu, siger vagtchefen.

(Foto: Per Rasmussen) (Foto: Per Rasmussen)  

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen