112

Baby blev gravet ned af mor: Mirakuløst reddet tre dage senere

En sydafrikansk dreng overlevede mirakuløst tre dage i sandet 'grav'. Vi advarer mod billede der kan virke stærkt

  • Den lille mirakel-baby ses her umiddelbart efter at han blev fundet. Foto: southcoastherald.co.za
Den lille mirakel-baby ses her umiddelbart efter at han blev fundet. Foto: southcoastherald.co.za

Det må betegnes som et mindre mirakel.

Tre dage efter at en baby blev gravet ned af sin mor, og efterladt til en langsom og pinsom død, blev den lille dreng fundet og reddet. Det skriver The Mirror.

Den 25-årige kvinde havde gravet sin baby ned ved det savværk, hvor hun arbejder, nær byen Paddock i KwaZulu-Natal provinsen i Sydafrika.

Drengen var blevet efterladt i et hul, dækket med sand og herefter var der lagt tømmer henover 'graven'.

Tre dage efter at kvinden havde efterladt sin søn, hørte nogle af arbejderne på savværket barnegråd og fandt frem til babyen:

- De ledte og fandt ham i et hul under noget tømmer og dækket med sand, fortæller en talsmand fra politiet, Gerald Mfeka, til The Mirror.

Kvinden har efterfølgende tilstået og forklaret, at hun var bange for at hendes forældre ikke ville billige, at hun fik barn nummer to:

- Hun har et barn på fire år og mente ikke at hendes forældre ville acceptere, at hun fik endnu et barn, forklarer Gerald Mfeka.

Den lille dreng blev bragt til Port Shepstone Regional Hospital, hvor han stadig er indlagt.

Hospitalet meddeler, at den lille dreng er i bedring:

- Han har det meget bedre og klarer sig forbløffende godt, fortæller en talsmand for hospitalet,  Phumza Morai, til den sydafrikanske avis South Coast Herald.

Kvinden er efter et retsmøde blevet løsladt af politiet, der har overladt sagen til et departement, der har fokus på beskyttelse af børn og seksuelle overgreb.

Den lille dreng har endnu ikke fået et navn, men ifølge South Coast Herald har bedsteforældrene set ham på hospitalet og kalder ham 'Umzukulu', der betyder barnebarn.

En anden grusom historie vakte opsigt denne uge. Et britisk par tog en død baby med i bussen for at fake datterens død.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112
Hent flere