Bandefigur i drabssag erkender skud: Det var selvforsvar

Voldsom sag kostede 23-årig livet - bandemedlemmer ville skyde fjende på Frederiksberg i fjor

Gerningsstedet, hvor den 23-årige bandefigur blev dræbt. Foto: Kenneth Meyer
Gerningsstedet, hvor den 23-årige bandefigur blev dræbt. Foto: Kenneth Meyer

En 30-årig mand - medlem af rygmærkeklubben Gremium - erkender i følge Ekstra Bladets oplysninger at have affyret skud i sagen, der i sommer kostede en 23-årig mand livet.

Den 30-årige nægter drab, men erkender skud, der blev affyret i selvforsvar, lyder det til Ekstra Bladet.

Der har været dørlukning ved den foreløbige juridiske behandling af sagen, og derfor vil Københavns Politi ikke kommentere Ekstra Bladets oplysninger. Det fortæller Torben Svarrer, chef for afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.

Til gengæld fortæller den 30-åriges forsvarer, Jane Ranum, følgende:

- Min klient nægter sig skyldig og mødte - som det tidligere er oplyst i pressen - selv op hos politiet den følgende morgen. I den åbne del af grundlovsforhøret har han sagt, at han handlede i rent nødværge eller selvforsvar. I følge anklageskriftet har to personer med to forskellige våben skudt i mod min klient, da han sad i sin bil, siger Jane Ranum.

- Det bemærkes endvidere, at der ikke er rejst tiltale imod ‘to grupper’ i anklageskriftet. Min klient er eneste tiltalte i sagens forhold 8-11 (punkterne i anklageskriftet, der vedrører opgøret på Peter Bangs Vej, red), hvor han ikke er tiltalt for at optræde i forening. Desuden er der sket løsladelse af tre tidligere fængslede i sagen, og der er ikke rejst tiltale med citering af bandeparagraffen, tilføjer Jane Ranum.

112 - 8. dec. 2016 - kl. 22:58 Rygmærkeklub: Bandekonflikt er slut
Det var sent om aftenen 16. juni fjor, at den voldsomme affære udspandt sig. Det er politiets vurdering, at en gruppe figurer med tilknytning til grupperingen Black Jackets i flere biler opsøgte en ejendom på Peter Bangs Vej, Frederiksberg med det formål at få ram på den 30-årige Gremium-mand.

Narkopushere ydmyget
Hævntogtet skete efter, at to Black Jackets-folk godt tre uger forud - om aftenen 27. maj -  ifølge anklageskriftet var blevet lokket i en fælde af den 30-årige Gremium-mand samt en eller flere ukendte medgerningsmænd.

Det har tidligere været beskrevet, hvordan Black Jackets-duoen, der i følge Ekstra Bladets oplysninger fungerede som 'hvide bude', bragte kokain ud til narko-hungrende kunder.

Her var det tilsyneladende lykkedes Gremium-folkene at få fat på nummeret til den angivelige pusherduos telefon.

Og om aftenen 27. maj blev Black Jackets-folkene kontaktet af af en person, der udgav sig for at ville købe stoffer.

Men, da Black Jackets-folkene mødte op det aftalte sted på Østerbro, blev de i stedet mødt af bandefjenderne, der stjal deres bil, narko, tøj samt ikke mindst narkohandleres vigtigste værktøj - den mobiltelefon, som kunderne ringer til, når de gerne vil have pusherbesøg.

En voldsom ydmygelse, der skulle hævnes.

61-årig blev tilfældigt offer
Omvendt var den episode reaktion på en række episoder, der havde udspillet sig i månederne, der gik forud, hvor særligt Black Jackets-relaterede figurer havde været aktive og stået bag en række skyderier samt andre voldelige udskejelser.

De fleste af de sager er forsat uopklarede, men men ved mindst en lejlighed blev en ældre uskyldig mand kvæstet af skud.

Det skete en aften i april, hvor det ældre ægtepar sad og så fjernsyn. Her blev der skudt ind gennem ruden, og den 61-årige beboer blev ramt af skud.

Politiets teknikere på stedet hvor den 35-årige blev ramt af skud i Sydhavnen. Flere af skuddene gik gennem bilens ruder. FOTO: PETER HOVE Ekstra Bladet+ Skød uskyldig: Så voldsom er uroen lige nu i bandemiljøet
Konkret forlyder det, at en kvinde, der var eller er kæreste med et af bandens fjendebilleder, tidligere havde boet i nabolaget.

Og det var denne mand, pistolmændene angiveligt var ude efter den pågældende aften.

Men gadebandens pistolmænd havde åbenbart ikke fattet, at kvinden dels slet ikke havde boet i det hus, der blev beskudt, dels var fraflyttet kvarteret.

Ond hævnspiral
Der havde desuden været skud mod Gremiums i øvrigt tomme klubhus i Haslev og mod en hoveddør til en en opgang i Måløv, hvor der tidligere havde boet en Gremium-mand.

Også en ven til flere af Gremium-folkene var blevet alvorligt kvæstet af skud en formiddag i Københavns Sydhavn.

112 - 2. feb. 2016 - kl. 19:45 Rockere efter pistol-episoder: - Hold kæft de er dårlige til at skyde
Altså en ondsindet spiral, hvor den ene sag tog den næste. Og det i det lys, røveriet mod de angivelige narkopushere og sagen om skyderiet på Peter Bangs Vej skal ses.

Episoden var yderst voldsom.

I anklageskriftet beskrives det, hvordan Black Jackets-folkene kørte til Peter Bangs Vej i forsøget på at finde den 30-årige, der skulle skydes.

Den 30-årige, der var sammen med to-tre andre, var dog selv bevæbnet. Det kom til skyderi, hvor en 23-årig mand med relation til Black Jackets mistede livet.

Yderligere en 21-Black Jackets-mand blev ramt i hånden. Han forsøgte at flygte til fods, men den 30-årige i Audien kørte efter ham, lyder det i anklageskriftet.

17-årig tiltalt
På fortovet på Jens Jessens Vej blev den sårede mand påkørt. Han røg op på motorhjelmen og landede i noget græs.

112 - 18. nov. 2016 - kl. 15:07 Mænd løsladt i sag om bandedrab på Frederiksberg
Anklagemyndigheden hævder, at manden i Audien forsøgte at dræbe ham med bilen. Dette mislykkedes, fordi bilen ramte et cykelstativ og ikke kunne køre videre, lyder det.

Vidner så den påkørte mand humpende løbe væk.

Oprindeligt var fire Gremium-folk fængslet i sagen, men tre er løsladt, og kun den 30-årige Gremium-mand er tiltalt i sagen.

Også to Black Jackets-folk er tiltalt. Men kun den ene er i myndighedernes varetægt.

Her er der tale om en 17-årig dreng med etnisk dansk baggrund.

Den tredje tiltalte, en 23-årig, opholder i sig Pakistan. Overfor TV2 har han dog ytret stærkt ønske om at vende hjem.

Det er planen, at retssagen begynder i slutningen af maj.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen