112

Bandefolk anholdt: Tævede mand på værtshus

Ung mand overfaldet og tævet på Nørrebro efter skubberi og vold

Fire bandefigurer overfaldt sent i nat en 21-årig mand på værtshuset og spilletstedet Rust, Nørrebro, København.

Ved den lejlighed blev offeret slået mindst 20 gange med knytnæver.

- Vi har anholdt tre formodede gerningsmænd, og vi leder lige nu efter den fjerde, siger Henrik Vedel, central efterforskningsleder, Københavns Politi.

De anholdte er mellem 24 og 27 år, og flere er i forvejen kendt for volds-relateret kriminalitet.

De mistænkte overfaldsmænd har alle indvandrerbaggrund og tilhører bandemiljøet på indre Nørrebro.

Overfaldet skete ved 04-tiden, efter at offeret angiveligt var kommet til at skubbe til en af de fire bandefigurer.

Det fik bandefigurerne til at gå amok og tæve offeret, der efterfølgende måtte en tur på skadestuen med forskellige skrammer i ansigtet.

Det er planen, at de tre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere i sag.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen