112

Bandidos og Black Armys klubhuse åbner igen

Politiet ophæver forbud mod at opholde sig i to rocker/bandeklubhuse i Næstved

Video: Per Rasmussen
1/2
Næste »

Det var frygt for hævnangreb, der fik Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til for to uger siden at forbyde adgang til Bandidos og Black Armys klubhuse, der begge ligger i boligområder centralt i Næstved.

Det skete efter, at der var blevet affyret adskillige skud mod de respektive klubhuse i det, som politiet kalder 'en akut, lokal konflikt' mellem de to grupperinger.

Men nu ophæves forbuddet mod ophold på adresserne Ringstedgade 229 A og Nordre Farimagsvej 12 kld. i Næstved, gældende fra i dag klokken ni.

Se også: Politi: Flere skud afgivet mod Black Army-klubhus

- Det er vores opfattelse, at vi nu står i en situation, hvor vi kan åbne klubhusene for medlemmerne igen. På trods af de voldsomme hændelser for et par uger siden, så mener vi, at naboer og almindelige borger kan være trygge ved situationen, siger politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse. og fortsætter:

- Det er dog vigtigt at understrege, at hvis der skulle være medlemmer af grupperingerne, der ikke har forstået budskabet, så tøver politiet ikke med at skride til handling med lignende konsekvent indgriben som fx forbud mod at komme i klubhusene.

45741463 - 16-01-2015 - Bandidos åbner afdeling i Næstved - RASMUSSEN PER.jpg 112 - 2. jan. 2016 Efter skudangreb: Politi lukker Bandidos og Black Armys klubhuse i Næstved

Der vil dog stadig være øget fokus på Bandidos og Black Army omkring deres klubhuse og i nattelivet i Næstved.

- Sagens alvor betyder, at vi stadig har en målrettet efterforskning mod gerningsmændene, idet rocker/bandemedlemmernes interne afregning i form af skudepisoder helt naturligt virker voldsomt på naboer med mere, siger Kim Kliver.

Det var for to uger siden, at politiet ved en rutinemæssig kontrol opdagede, at der var blevet affyret skud mod indgangsdøren til Black Armys tilholdssted på Nordre Farimagsvej i Næstved. De fortalte dog ikke om skudepisoden, før Ekstra Bladet spurgte lørdag.

Se også: Politi: Flere skud afgivet mod Black Army-klubhus


- Vi skal lige have styr på, hvad der er sket. Vi har lavet nogle undersøgelser på stedet og arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Der var ikke nogen hjemme under skyderiet, og ingen er blevet ramt. Vi prøver at arbejde videre på at klarlægge forløbet, sagde efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen på daværende tidspunkt til Ekstra Bladet.

Det er rockerlovens bestemmelser, som gør det muligt i helt særlige tilfælde for politiet at afspærre private boliger. Det betyder i princippet, at alle risikerer at blive anholdt, hvis de nærmer sig boligerne. Forbuddet mod at opholde sig i eller ved boligerne gælder også eksempelvis renovationsarbejdere og postbude.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen