112

Betjent fik reprimande: Gjorde opmærksom på narkohandel

Sendte mail med 28 tip om narkotika til sine kolleger i Nordsjælland - ledelsen kvitterede med skideballe

  • Nordsjællands Politi er omdrejningspunktet i en ny bog, der blandt andet sætter fokus på den manglende indsats over for narko. (Foto: Jakob Jørgensen)
Nordsjællands Politi er omdrejningspunktet i en ny bog, der blandt andet sætter fokus på den manglende indsats over for narko. (Foto: Jakob Jørgensen)

Har du oplevet, at politiet ikke har reageret på din henvendelse - om narkotika eller andet? Tip os på EBpoliti@eb.dk

Man skal passe på med at gøre opmærksom på politiets fejl og mangler.

Det mærkede en betjent fra Nordsjællands Politi på egen krop, da han i sommeren sidste år sendte en mail rundt til de fleste af sine kolleger i politikredsen, hvor han gjorde opmærksom på 28 tilfælde af narkotikabrug og -salg, som han ikke selv havde tid til at gøre noget ved.

- Beboerne på AA (adresse fjernet, red.) sælger piller og hash. Dette har stået på igennem flere år. Der er mange til- og afgange fra adressen, lyder et af tippene i mailen, som Ekstra Bladet har fået adgang til.

New trial against members of Motorcycle Club 'Bandidos' EKSTRA Frustrerede betjente: Her er paradis for narkokriminelle og rockere

Betjenten beskriver, hvordan han 'grundet situationen i politiet for tiden' ikke selv har tid til at kigge på de 28 tip, og at han derfor håber, at nogle af kollegerne har tid.

Men det blev ikke modtaget særlig godt af ledelsen. Det fortæller flere af betjentens kolleger til Ekstra Bladet. Således blev betjenten passet op af en chef, som gjorde det klart, at det ikke var særligt smart at sende en mail ud, der 'udstillede hvor lidt politiet gjorde ved narkotika.'

Reprimanden faldt to gange, fordi betjenten trodsede ledelsen og efterfølgende sendte en ny mail rundt med nye tip på.

Er du nuværende eller tidligere betjent - og har oplevet lignende? Tip os på EBpoliti@eb.dk

Blandt henvendelserne fra borgerne var også tip om skunkdyrkning i Vejby og Smidstrup, hashhandel ved Hillerød svømmehal og bandekriminelle, der huserer ved VUC.

- BB (adresse fjernet, red.) ved børnehaven bliver tit brugt som møde- og rygested for unge i Helsinge, skriver betjenten - og et andet tip går også på narkoaktivitet omkring en børnehave:

- XX (navn fjernet, red.) sælger for YY og ZZ (navne fjernet, red.) fra sin bopæl og ved Skovvangskolen i Allerød. XX og YY står for ALT hashen i Allerød og nordpå. Sidste gang jeg besøgte XX på adressen, lå der 50 gram hash i hækken ind til børnehaven ved siden af adressen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Chefpolitiinspektør: Der er ikke tale om en reprimande

Chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi Magnus Andresen er i anledning af Ekstra Bladets henvendelse blevet bekendt med den pågældende mail, men afviser, at der var tale om en reprimande til betjenten, fordi det udstiller politiets narkoindsats.

- Betjenten blev i stedet vejledt af sin nærmeste chef om den generelle procedure ved videregivelse af tip af den her karakter, siger Magnus Andresen til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Mailen indeholder mange konkrete navne, boliger og biler til personer, som er mistænkt for forskellige overtrædelser. Normalt er det sådan, at når man har information af den karakter, skal de håndteres internt i vores system.

Men har betjenten ikke bare gjort sit arbejde og sendt oplysningerne videre til andre kolleger?

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at man udsender oplysninger af den her karakter til en bred skare af medarbejdere i Nordsjællands Politi. De skal i stedet målrettes de medarbejdere, som arbejder med det her felt generelt. Og det er den vejledning betjenten har fået, siger Magnus Andresen.

NSJpoliti.jpg EKSTRA Krimi Politichef godkendte ulovlige anholdelser: ’Alle østeuropæere er platugler og svindlere’

At Nordsjællands Politi ikke gør det store for at forhindre narkosalg, beskrev Ekstra Bladet i weekenden. I en ny bog, som udkom mandag, fortæller en tidligere betjent fra netop Nordsjælland nemlig om, hvordan narkotika ganske enkelt ikke er en prioritet i kredsen - og hans udsagn bakkes op af flere betjente, Ekstra Bladet har talt med.

Bogen 'Den 9. Kreds - Politiet Indefra' giver et indblik i eks-betjenten Andreas Hogsteds 12 år i politiet, og her revser han blandt andet ledelsen for ikke at give betjentene tid og ressourcer til at arbejde med narkokriminalitet.

- Der er masser narko i Nordsjælland. Men det er ikke noget, hr og fru Danmark anmelder på samme måde som med indbrud. Narkokriminalitet er noget, man skal lede efter - og det er der ikke afsat ressourcer til, siger Andreas Hogsted.

Se også: Eks-strømer efter ny bog: Betjente kalder mig modig

Se også: Narkoparadis og dårligt arbejdsmiljø: Tidligere betjent kritiserer politi i ny bog

En anden betjent, som Ekstra Bladet har talt med, tilføjer:

- Hvis man ville arbejde på en narkosag, så skulle man tigge som en 12-årig, der vil have en Playstation 4 af sin mor, og mere til.

Betjenten ønsker at være anonym af hensyn til sit job - og det samme gælder betjenten bag følgende citat. Ekstra Bladet er bekendt med deres identitet.

- Når vi bad om en begrundelse, fik vi at vide, at det ikke var fokus for politiet. Og ofte blev vi i stedet sat ud for at skrive færdselsbøder. Det er virkelig svært at holde modet oppe, når man altid bliver bremset i det arbejde, man gerne vil lave.

Har du som nuværende eller tidligere betjent oplevet lignende, eller har du som borger oplevet, at politiet ikke har reageret på din henvendelse - om narkotika eller andet? Tip os på EBpoliti@eb.dk

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
ADVARSEL! Tyvebande plyndrer firmabiler - by for by
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
5 plejere dræbt af beboere siden 2012: Hvorfor får de ikke samme opmærksomhed som dræbte politibetjente?
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen