Bil pløjer folk ned under demonstration: 20-årig mand anholdt

James Alex Fields er sigtet for uagtsomt manddrab efter formodet angreb med et køretøj i USA

00:43

En 20-årig mand er anholdt for at have kørt sin bil ind i en gruppe moddemonstranter i forbindelse med en højremarch i Virginia, USA.

En 32-årig kvinde er bekræftet død, mens 19 andre blev kvæstet i forbindelse med episoden, skriver Associated Press.

James Alex Fields fra staten Ohio er fængslet i Albemarle-Charlottesville-fængslet. Han er blandt andet sigtet for uagtsomt manddrab.

Adskillige videoklip viser en Dodge Challenger, der kører direkte ind i en folkemængde. Flere personer slynges op i luften, inden bilen drøner væk fra stedet.

Den grå Dodge rammer folkemængden. (Foto: Zuma Press)
Den grå Dodge rammer folkemængden. (Foto: Zuma Press)
 

Øjenvidnet Brennan Gilmore filmede episoden og fortæller, at han pludselig hørte hvinende dæk.

- Fra enden af gaden accelererede bilen og satte farten ned lige før menneskemængden, og så blev der trykket på speederen gennem mængden, som fik kroppe til at flyve, siger Brennan Gilmore til NBC News.

James Alex Fields blev tilbageholdt tæt på det blodige gerningssted. Han er registeret som ejer af den mørkegrå Dodge Challenger, skriver lokale medier.

Højregrupper og moddemonstranter stødte sammen på gaden. (Foto: AP)
Højregrupper og moddemonstranter stødte sammen på gaden. (Foto: AP)
 

Episoden udspillede sig under et 'Unite the Right'-stævne for hvide nationalister og andre grupper på den yderste amerikanske højrefløj.

Højregrupperne var samlet i Charlottesville for at protestere over en beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee.

Det førte til moddemonstrationer, og cirka 15 personer kom tidligere på dagen til skade under sammenstød mellem de to grupperinger.

Den voldelige dag i sydstatsbyen blev ramt af yderligere en tragedie, da en politihelikopter styrtede ned og begge betjente om bord omkom.

Blodet flød under de kaotiske tilstande i Charlottesville. (Foto: Zuma Press)
Blodet flød under de kaotiske tilstande i Charlottesville. (Foto: Zuma Press)
 

Virginias guvernør, Terry McAuliffe, fordømmer voldsmændene.

- Der er ikke plads til had og fordomme i Virginia. Folk, der kom her i dag for at skade andre, er ikke patrioter. De er kujoner. Gå hjem, siger han under et pressemøde.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har i en tale fra Bedminster, New Jersey, fordømt 'alle parter', der var til stede i Charlottesville.

- Vi må huske denne sandhed: Uanset vores hudfarve, baggrund, religion eller politiske part, så er vi alle amerikanere først, skriver han på Twitter.

James Alex Fields. (Politifoto)
James Alex Fields. (Politifoto)
 

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen