112

Bil torpederer hus - Flere uheld på meget glatte veje

Glatte veje har overrasket bilisterne flere steder. Pas på, lyder opfordringen fra politiet

  • En 23-årig mand bragede ind i husmuren på en landejendom nær Skive. Ulykken mistænkes at skyldes en kombination af alkohol og glatføre (Politifoto)
En 23-årig mand bragede ind i husmuren på en landejendom nær Skive. Ulykken mistænkes at skyldes en kombination af alkohol og glatføre (Politifoto)
1/2
Næste »

Morgen-bilisterne advares om meget glatte veje i hele landet.

- Det er kombinationen af regn og frost, der har skabt de glatte veje. Så bilisterne skal afpasse kørslen efter forholdene, siger vagthavende hos Vejdirektoratet, Stine Hansen, til Ekstra Bladet.

Der er hele natten blevet saltet i hele landet.

- Vi salter også i morgentimerne for det er som sagt stadig glat.

Bil bragede ind i hus
Et af morgenen og nattens mange uheld skete kort før klokken 3 i nat i på Dåsbjergvej i Vristed syd for Skive.

Her modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om at en bil havde torpederet et hus og efterfølgende lavet et stort hul i muren.

Uheldet skyldtes formentlig det glatte føre. Føreren, en 23 årig mand fra Skive,  mistænkes for at have været spirituspåvirket.

Ingen kom alvorligt til skade ved ulykken.

Glatte veje flere steder
Også politiet i flere kredse advarer på Twitter bilisterne mod spejlglatte veje.

På motorvejen mellem Horsens og Skanderborg har der været flere uheld, oplyser politiet.

DSB oplyser torsdag morgen, at der er længere rejsetid mellem Ballerup station og Klampemborg Station. Det skyldes is og sne.

Også cyklister kan komme i problemer i glat føre. Se med her

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen