112

Billetfusker anholdt

Fyns Politi har tidligere efterlyst en 34-årig mand, der var mistænkt for at stå bag omfattende billetfusk. Nu er han anholdt

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En hærskare af mennesker er blevet svindlet over de seneste måneder, hvor de tror, de har købt eksempelvis koncertbilletter, festivalbilletter og mobiltelefoner via nettet, men aldrig modtager noget som helst.

Derfor valgte Fyns Politi at efterlyse en 34-årig mand, der er mistænkt for at stå bag, og nu har den givet pote. Manden er anholdt.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelse.

- Den i pressen efterlyste 34 årige mand, som er efterlyst for flere bedrageriforhold, er fredag over middag anholdt i Vorbasse i Jylland efter et tip til Fyns Politi.

- Anholdte skal nu afhøres til yderligere forhold, hvorefter anklagemyndigheden skal vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, skriver Fyns Politi.

En stor sag
Et af svindelnumrene har blandt andet været en billet til Skanderborg Festival, der er blevet solgt via Den Blå Avis til en samlet værdi af 2395 kroner.

Derudover er han blandt andet mange andre sager eksempelvis også mistænkt for svindel med en campingvogn-billet til Skanderborg, iPhones og en billet til nytårs-galla-koncert.

- Sammenlagt kan man jo altså score rimelig mange penge på det. Det er jo en stor sag, for ellers ville vi ikke køre den ud i medierne, sagde Ebbe Krogaard tidligere.

Det er snart festivalsæson, hvor der måske er nogen, der kunne blive desperate for at sikre sig en festival-billet i sidste øjeblik. Men kriminalassistenten opfordrer til, at man tænker sig om.

- En gængs advarsel, når folk køber noget, er, at de skal få tingene i hånden, og så kan de betale, i stedet for bare at sende pengene til højre og venstre uden at vide, om man nogensinde får den vare, som det drejer sig om. Jeg ser sager hver eneste dag, hvor folk er blevet snydt på den måde. Jeg køber ikke på den måde, fastslog politiassistenten. 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112