Bombetrussel afvarslet: Taske med æble og creme skabte stort postyr

Rullemarie har ødelagt en taske ved en parkeret bil i Nyhavn

00:22
Her ses bomberydderen skyde på tasken. (Video: Kenneth Meyer/Mogns Flindt)

Ved du noget om sagen, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Nyhavn blev mandag eftermiddag evakueret for gæster, fordi der blev fundet en mistænkelig taske i Heibergsgade lige ved Nyhavn og tæt ved det sted, hvor Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har bopæl.

Ekstra Bladets reportere på stedet har gennem hele evakueringen været til stede i området, og de kunne se, hvordan forsvarets bomberyddere skød med bomberobotten Rullemarie på tasken med vand. Den blev derfor uskadeliggjort, og der var tilsyneladende intet farligt ved den.

Efter lidt over to timer valgte politiet derfor omkring klokken 19.30 at ophæve afspærringen, og folk kan nu igen færdes frit i området.

Brag og røg
Der lød et lille brag og lidt kom røg, da Rullemarie skød mod tasken. I resterne af tasken, der lå spredt på asfalten i Heibergsgade, lå blandt andet en cykelhjelm, der nu er helt sort. Også et æble trillede ud af den 'mistænkelige' taske.

Ekstra Bladets reporter på stedet oplyste tidligere, at tasken lå ved den forreste kofanger på en parkeret bil, der holder på skråparkeringen i Heibergsgade lige overfor statsministerens bopæl.

Forsvarets bombe-robot Rullemarie blev sat ind for at undersøge tasken. Ifølge vores reporter var tasken sort med håndtag, cirka 40 gange 20 cm. og den stod op ved den første parkerede bil i Heibergsgade på hjørnet af Nyhavn.

Her pakker bomberydderne og politiet rullemarie sammen. Hun måtte undervejs assisteres af en mindre udgave af robotten, fordi man tabte forbindelsen (Foto: Kenneth Meyer)
Her pakker bomberydderne og politiet rullemarie sammen. Hun måtte undervejs assisteres af en mindre udgave af robotten, fordi man tabte forbindelsen (Foto: Kenneth Meyer)

Ingen kommentarer
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Statsministeriet, men de vendte ikke tilbage. Tidligere fortalte Københavns Politi:

- Vi har en situation, som vi er nødt til at håndtere, siger Lars Vesterweel, der er vagtchef hos Københavns Politi.

- Kan du sige lidt mere om, hvorfor I er rykket ud?

- Nej, vi vil ikke ud med mere nu.

- Hvor er det henne?

- Det er i Heibergsgade nede ved Nyhavn. Vi skal nok komme med flere informationer...

- Skal man holde sig væk fra området?

- Man skal respektere politiets afspærringer, siger Lars Vesterweel fra Københavns Politi.

Akutlæge og ambulance
Det var ellers det helt store mandskab, man havde ført til stedet omkring klokken 17.15, da det hele begyndte.

Der var både bomberyddere - store og lille rullemarie var på stedet, brandvæsnet, akutlæge, ambulance og politifolk til stede. Ekstra Bladets reportere i området kunne desuden se, at PET's livvagtsvogne holdt lige ved Lars Løkkes bopæl.

Operationsleder hos Hovedstadens Beredskab Mads Graversen bekræftede, at brandvæsenet er sendt til 'standby' for politiet ved Nyhavn med det normale beredskab af brandkøretøjer.

1 af 4 Den mistænkelige taske står ved højre forhjul på en parkeret bil lige overfor Lars Løkkes bopæl. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 4 Forsvarets ammunitionsryddere er kaldt til en mulig bombe i Nyhavn ved Heibergsgade. Hele området var afspærret af politiet. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 4 Der var også sendt ambulance og akutlæge til standby i Nyhavn ved Heibergsgade. (Foto: Mogens Flindt)
4 af 4 Her står den mistænkelige sorte taske ved højre forhjul på en parkeret bil. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen