Brand i institution: Beboere og dyr reddet

Seks beboere, en medarbejder, to heste og seks grise er blevet evakueret fra branden

Ved du noget om sagen? Skriv en sms til Ekstra Bladet på 1224 (alm sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Et hus ved en handicapinstitution måtte i nat evakueres, da der udbrød brand i et nærliggende høloft. Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi fik anmeldelsen klokken 03.17, og institutionen ligger ved den tyske grænse i Tønder Kommune. Vi arbejder stadig på stedet, fordi det er meget svært at slukke et høloft, siger Ivan Gohr Jensen, der er vagtchef i politikredsen.

Da brandvæsen og politi kom til stedet, var førsteprioritet at redde alt levende fra stedet.

- Vi sikrede seks beboere, en medarbejder, seks grise og to heste. Beboerne er nu genhuset, siger Ivan Gohr Jensen til Ekstra Bladet.

Man ved endnu ikke, hvad årsagen til branden har været.

- Det skal vi undersøge nærmere, hvis det da kan lade sig gøre, siger vagtchefen.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen