112

Buschauffør i chok efter otteårigs død

En otte-årig dreng blev dræbt, da han gled ind under en skolebus og kørt over

Video: Anders Brohus
1/3
Næste »

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224

Den buschauffør, der tidligere i dag kørte en otteårig dreng ned foran Kirkebakkeskolen i Vejle, gik efter ulykken i en choktilstand og er blevet kørt på hospitalet for at modtage hjælp.

Det oplyser Jørn Lindhardt, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Fra busselskabet Vejle Turisttrafik lyder der samme melding.

- Jeg ved, at chaufføren er blevet sendt på sygehuset, fordi han er i chok. Han kan ikke få det til at passe. Jeg synes, det kunne være dejligt at sætte flere ord på det, men det kan jeg ikke, fortæller Benny Fuglsang Petersen, direktør i Turisttrafik, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at han blev orienteret om ulykken gennem medierne.

- Jeg gik i chok lige i første omgang. Jeg tænker meget på barnets forældre og chaufføren, siger Benny Fuglsang Petersen.

Gled ind under bussen

Sydøstjyllands Politi offentliggjorde tidligere på eftermiddagen, at den otteårige dreng var stået af bussen og derefter blevet kørt over, men det var en fejlmelding.

- Det viser sig, at drengen kom løbende efter bussen, men gled og røg indunder. Buschaufføren opdagede det ikke og kørte ned for enden af bakken og vendte bussen. Det var først, da han kom kørte tilbage, at han opdagede, at der lå en dreng, fortæller Jørn Lindhardt, politikommissær i Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet og fortsætter:

- I første omgang vidste buschaufføren ikke, at det var ham, der havde kørt drengen over.

Politiet ved endnu ikke, om den glatte sne kan være skyld i ulykken, og ifølge Jørn Lindhardt foretager politiet undersøgelser på stedet.

Politiet modtog en anmeldelse om det alvorlige færdselsuheld klokken 14.12, og Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er en anspændthed ved skolen, og flere ambulancer og politibiler er på stedet. Flere af de forældre, der siden ulykken har hentet deres børn fra skole, stopper op for at orientere sig om ulykken.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Arvestrid i familie efter anklage: Nevø giftede sig med onkel - og scorede 5,65 millioner
Her er straffen til asylansøger for voldtægt af kvinde i skolegård
"Brun" mand med hvid bøjle på tænderne jagtes: Overfaldt og røvede 14-årig dreng
16-årig drengs dårlige dag: Droppet af kæresten - amok og anholdt
Drenge åbnede døren: Kort efter blev de tæsket, truet og røvet af gruppe på fem
1-årige Mads døde uden varsel: Jeg lovede min dreng, at jeg skulle bruge hans død
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen