Samfund 51 min. siden
Kvinde vågnede op efter kejsersnit med to amputerede ben
Dansk politik 1 time siden
Clement: Jeg kunne også have sagt cowboys og indianere
Politik 2 timer siden
Ungarn styrker grænse mod Serbien efter rømning af lejr
Dansk politik 2 timer siden
Ellemann afviser økonomisk hjælp til boligtrængte
Dansk politik 2 timer siden
Pind boykotter Clement: 'Han behandler mig som en kriminel'
Dansk politik 3 timer siden
Økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen står stille
Samfund 3 timer siden
Spillelystne danskere vælger onlinegambling over lotto
Politik 4 timer siden
Erdogan: Muslimske familier bør glemme fødselskontrol
Samfund 4 timer siden
Overlæger strides om virkningen af hpv-vaccine
Dansk politik 5 timer siden
Stor prismystik: Norske F-35-fly dobbelt så dyre som danske
Samfund 6 timer siden
Krokodille dræber kvinde i Australien: Disse syv dyr koster flere menneskeliv
Samfund 6 timer siden
Rådet for Socialt Udsatte foreslår tilskud til hjemløse
Samfund 7 timer siden
REGIONALFAKTA: Her tjenes mest og mindst
Samfund 7 timer siden
Syd Energi får hug for at lyve over for sine kunder
Samfund 7 timer siden
Udsætning af babyål skal hjælpe truet ålebestand
Samfund 7 timer siden
Dansk våbenproducent venter guld fra nyt jagerfly
Samfund 7 timer siden
Top 10: Her er Danmarks dyreste villaer
Samfund 7 timer siden
Forældre efterlod søn på bjerg med bjørne som straf
Dansk politik 8 timer siden
Clement: Politikerne skal ikke bestemme mine spørgsmål
Samfund 8 timer siden
Preben leder stadig efter modtageren af 10.000 kroner
112

Chokerer Tyskland efter et årti under jorden: Afsløret af 25 år gamle dna-spor

En tidligere statsanklager mener, at de forsvundne medlemmer af terrororganisationen Rote Armee Fraktion er ved at løbe tør for kuppede penge

  • Burkhard Garweg, Ernst-Volker Staub og Daniela Klette. Dette er politiets fantombilleder, som simulerer, hvordan de ser ud i dag. (Foto: BKA/picture-alliance/dpa/AP)
Burkhard Garweg, Ernst-Volker Staub og Daniela Klette. Dette er politiets fantombilleder, som simulerer, hvordan de ser ud i dag. (Foto: BKA/picture-alliance/dpa/AP)

Den berygtede tyske terrororganisation Rote Armee Fraktion (RAF) blev opløst i slutningen af 1990'erne, hvor flere af organisationens såkaldte tredje generation forsvandt sporløst.

Terrororganisationen efterlod et tungt spor af uopklarede drab hos den tyske ordensmagt, og flere af medlemmernes identiteter er fortsat ukendte.

Men tirsdag fik tyskerne sig et chok.

Her offentliggjorde den tyske rigsadvokat, at det nu kunne konstateres, at der var fundet dna-spor fra tre af organisationens medlemmer i en aktuel sag om et mislykkedes forsøg på røveri. Det skriver flere tyske medier, heriblandt Spiegel.

Se også: Blekingegade leverede våben til RAF

25 år gamle dna-spor
Der er tale om spor fra henholdsvis 47-årige Burkhard Garweg, 58-årige Ernst-Volker Staub og 57-årige Daniela Klette, som blev tredjegenerations-medlemmer af RAF i 1990.

De stammer fra et mislykkedes forsøg på røveri af en pengetransport 6. juni sidste år i den lille tyske by Diepholz.

Men også anklagemyndigheden i den nordtyske by Verden har mistanke om, at trioen forsøgte at røve en pengetransport ved et supermarked i Wolfsburg så sent som 28. december sidste år. Det skriver The Guardians korrespondent i Berlin.

Dna'en fra trioen stammer fra en af RAF's sidste aktioner i 1993. Her sprængte et nybygget tysk fængsel i luften, hvilket medførte skader for hvad der beløber sig til op imod 400 millioner kroner. Men på trods af, at dna-teknologien langt fra var finpudset i starthalvfemserne, er det altså ifølge den tyske rigsadvokat lykkedes at finde dna-spor i flugtbiler fra juni sidste år, som matcher de gamle spor fra 1993. Om nogen hjalp trioen vides endnu ikke.

Burkhard Garweg, Ernst-Volker Staub og Daniela Klette. Øverst ses tyske Bundeskriminalamts seneste billeder af RAF-medlemmerne, nederst ses fantombilleder. (Foto: BKA/picture-alliance/dpa/AP) (Foto: BKA/picture-alliance/dpa/AP) Burkhard Garweg, Ernst-Volker Staub og Daniela Klette. Øverst ses tyske Bundeskriminalamts seneste billeder af RAF-medlemmerne, nederst ses fantombilleder. (Foto: BKA/picture-alliance/dpa/AP) (Foto: BKA/picture-alliance/dpa/AP)

Eksplosiv og spektakulær udvikling
Den tidligere tyske statsanklager Rainer Griesbaum deltog i årevis i efterforskningen af Rote Armee Fraktion, og han siger til det tyske medie Der Tagesspiegel, at trioen formentligt har forsøgt at gennemføre en form for 'fundraising' - altså et forsøg på at komme til penge, så de kan finansiere deres liv uden for myndighedernes radar.

Han tilføjer også, at han ikke ser det som et tegn på, at en ny generation af terrororganisationen er ved at opstå. Anklagemyndigheden i Verden, som efterforsker røveriforsøget i Wolfsburg, er enig, og her mistænker man ligeledes, at det handler om 'at finansiere et liv under jorden'.

Det lykkedes senest Staub og Klette af gennemføre et røveri mod en pengetransport tilbage i 1999, meget i samme stil som de nye forsøg. Dengang slap de dog væk med i omegnen af 3,5 millioner i kontanter, skriver det tyske medie Die Welt.

- Fortidens spøgelser kommer tilbage, og det er der mange, som ikke havde forudset, siger senator i Berlin, Frank Hekel, til Der Tagesspiegel.

Han kalder det for en 'eksplosiv og spektakulær udvikling' i en sag, der omhandler 'noget af de værste venstreekstremisme', man har oplevet.

- Men efterforskningen kan kan måske bidrage yderligere til at få belyst et af de mørkeste og mest brutale kapitler i efterkrigstidens historie, siger Frank Hekel.

Se også: RAF-terrorist håber på frigivelse

Konspirationsteorier får nyt liv
Pårørende til ofre, som er blevet dræbt og terroriseret af RAF, undrer sig over, at Burkhard Garweg, Ernst-Volker Staub og Daniela Klette kan leve så længe i det skjulte for så pludselig at dukke op og forsøge sig med ny kriminalitet.

Blandt dem er Patrick von Braunmühl, hvis far blev myrdet af RAF-terrorister tilbage i 1986. Drabet blev beskrevet detaljeret i den prisbelønnede tyske dokumentar 'Beyond Punishment' fra 2015, hvor Patrick von Braunmühl blandt andet fortæller om, hvordan han selv forsøgte at opklare drabet på sin far.

Tirsdag aften sagde han til den tyske tv-station N24, at mange ofre er utilfredse med, at der ikke er sket noget.

- Men jeg håber, at efterforskningen nu bliver forstærket, og at man måske finder dem, sagde han om den opsigtsvækkende udvikling.

Han fortæller også, at der i lang tid har været konspirationsteorier om de forsvundne RAF-medlemmer.

- Der har været en opfattelse af, at man har forsøgt at skjule noget, og at man har lavet en aftale med Østen (Østtyskland, red.) og med Stasi, og at gerningsmænd fra anden generation i lang tid har været skjult i DDR. Det har skabt en masse stærke spekulationer, hvor nogle folk mener, at Stasi var involveret, mens andre endda mener, at CIA var involveret, sagde Patrick von Braunmühl.

- Jeg er ikke normalt tilhænger af konspirationsteorier, men når man ved så lidt i dag om et fænomen, der har spillet så stor en historisk rolle, giver det selvfølgelig plads til sådanne teorier, sagde han.

Se også: Fremragende Baader Meinhof-film

Ved det hele
Selv om politiet fortsat har fokus på sagen, er der dog ikke det store pres i forhold til at fange trioen, mener den tyske terrorekspert Winfried Ridder.

Han peger dog på én meget væsentlig detalje:

- De tre ved alt om den tredje generations ugerninger, siger han til Die Welt.

Rote Armee Fraktion
  • RAF stod bag en bølge af terror i det såkaldte tyske efterår i 1977 med bortførelser og drab på blandt andre rigsadvokaten Siegfried Buback. I de følgende to to årtier var RAF indbegrebet af terror, vold og drab.
     
  • Bevægelsen dræbte 34 mennesker frem til 1998 i dens 'bevæbnede kamp' mod 'det imperialistiske system'.
     
  • Forløberen for RAF var den såkaldte Baader-Meinhof gruppe, som var navngivet efter Andreas Baader og journalisten Ulrike Meinhof.
     
  • Efter studenteroprøret i 60'erne gik denne første generation mest efter amerikanske interesser på grund af deres modstand mod Vietnamkrigen.

/ritzau/dpa

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen