112

Dansk vidne til angreb løb for sit liv: Jeg er i chok

Michelle Jensen og en veninde løb ned til stranden, da de hørte skud på deres hotel

  • Michelle Jensen befinder sig netop nu på hotellet Bella Vista. (Privatfoto)
Michelle Jensen befinder sig netop nu på hotellet Bella Vista. (Privatfoto)

Michelle Jensen befinder sig netop nu på det egyptiske hotel Bella Vista i Hurghada, som fredag har været under angreb. Man ved endnu ikke, hvem der står bag angrebene.

- Vi er på vores værelse, da min veninde lige skulle ud på vores balkon for at se, om der var stjerner på himlen, og ser så, at der er en helt masse, der råber nedenfor. Hun hører skud, og hun siger, at de skyder. Vi løb ned mod stranden, mens vi kan høre skudene. Midt i al forvirringen bliver vi væk fra hinanden, siger Michelle Jensen.

112 - 8. jan. 2016 Mænd angriber turisthotel i Egypten

Hun forklarer videre, at nogle politifolk hjælper hende med at finde frem til sin veninde igen. Men at de ingenting får at vide om, hvad der er sket.

- Jeg er chokeret. Fuldstændig. Jeg har skrabet mig til blods, og vi har løbet rundt i bare tæer.

Vil bare gerne hjem
Michelle Jensen er nu tilbage på hotellet, men ved endnu ikke, hvor hun og veninden skal overnatte. De vil gerne hjem til Danmark, men de har indtil videre fået at vide, at det umiddelbart ikke kan lade sig gøre før tirsdag, forklarer hun. Samtidig fortæller hun, at stemningen på hotellet er meget presset.

Se også: Apollo Rejser: Vi har danske turister på egyptisk hotel

Apollo arbejder på højtryk for at finde ud af, hvad der er sket i Hurghada og på at komme i kontakt med gæsterne i området, forklarer Glenn Bisgaard, som er kommunikationschef hos Apollo, til TV2 News.

Der er forskellige meldinger om de nationaliteterne på dem, der er kommet til skade under angrebet. Der har været meldinger om, at en dansker er blandt de tre sårede.

Der er både danskere, nordmænd og svenskere til stede på hotellet.

Der var masser af kaos foran hotellet (Video: Privat)

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112