112

Danske Almira blev fanget i lufthavnsmareridt: 'Hun står i kviksand til knæene'

Det er nærmest umuligt for den 19-årige Almira Mehanovic at få indsigt i sin sag hos PET, vurderer tidligere operativ chef i efterretningstjenesten

Se interview med Almira her (Foto: Rasmus Flindt)
1/3
Næste »

Har du oplevet en lignende situation som Almiras? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Det overrasker ikke den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, at den 19-årige Almira Mehanovic tirsdag morgen blev afvist ved den tyrkiske grænse i Atatürk Lufthavn med den begrundelse, at hun havde rejst til Syrien for en måned siden for at tilslutte sig terrororganisationen Islmamisk Stat.

Almira blev forvekslet med en mistænkt IS-terrorist 112 - 13. feb. 2016 Lufthavnsbetjente til danske Almira: Forsvind, du er IS-kriger!

- Det er ikke første gang og formentlig heller ikke sidste gang, at noget sådan er sket. Senest er en journalist fra Politiken smidt ud af Tyrkiet og kaldt en trussel mod Tyrkiets sikkerhed Eller se for eksempel på hele problematikken omkring  no-fly lister, der er de amerikanske myndigheders registrering af personer, som kan være en sikkerhedsrisiko i forhold amerikanske interesser. Hvis man søger på internettet, kan man se hvor mange, der er blevet forvekslet med personer på listen, fordi der har været navnefælleskab., siger Hans Jørgen Bonnichsen, der dog også pointerer, at han udtaler sig generelt og ikke om den specifikke sag.

Almira Mehanociv fik en blank afvisning ved den tyrkiske grænse i Istanbul Lufthavn. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Almira Mehanociv fik en blank afvisning ved den tyrkiske grænse i Istanbul Lufthavn. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)  

Timelangt mareridt
Almira Mehanovic stod frem i lørdagens udgave og Ekstra Bladet og fortalte om sit timelange mareridt i lufthavnen, hvor hun efter mere end 10 timer blev afvist og sendt hjem med et fly til Danmark.

Hun fik nemlig at vide, at hun for en måned siden var rejst til Syrien, hvor hun var blevet set med Islamisk Stat. Lufthavnsbetjentene havde også et billede af en kvinde med det samme navn, som de til sidst konkluderede var hende.

- Han (en lufthavnsbetjent, red) siger, at jeg har været rejst til Syrien og blevet set dernede, og at det er et stort problem på grund af terrorgruppen Islamisk Stat. Han forklarer mig, at han først troede, at det var min kusine, men nu troede de altså, at det var mig, siger Almira Mehanovic i dagens Ekstra Bladet.

Efter ti timers ventetid endte det med, at Almira Mehanovic fik et stykke papir, hvor der stod, at hun var blevet afvist i Tyrkiet. Herefter blev hun eskorteret til gaten af sikkerhedsfolk og fulgt ind på flyet efter alle de andre passagerer var kommet på.

Det undrer ikke Hans Jørgen Bonnichsen, at det lige netop var i Tyrkiet, at Almira skulle opleve dette mareridt.

- Der er ingen tvivl om, at der er et ekstremt pres på de tyrkiske myndigheder fra andre lande for at bremse tilgangen af fremmede kriger til Islamisk Stat. Bare de har den mindste indikation på, at der kan være en trussel, så reagerer de blandt andet for at undgå at blive kritiseret senere hen. Tusindvis af mennesker er de seneste måneder blevet afvist, siger den tidligere operative chef i PET.

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ chef i PET. Han fortæller, at det er et udbredt fænomen, at folk bliver forvekslet med andre ved landegrænser. (Foto: Jacob Ehrbahn) Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere operativ chef i PET. Han fortæller, at det er et udbredt fænomen, at folk bliver forvekslet med andre ved landegrænser. (Foto: Jacob Ehrbahn)

Men selv om Almira Mehanovic fik at vide, at hun var terrormistænkt af de tyrkiske myndigheder, er det langt fra sikkert, at de danske myndigheder er blevet varskoet om terrormistanken.

-  Såvidt mig bekendt er det er deres egen suveræne afgørelse, om de vil kontakte de danske myndigheder. Det er ikke mit indtryk, at tyrkerne hører til de bedste til at samarbejde med de øvrige lande i Europol, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

- Hvis PET eller andre danske myndigheder bliver orienteret i en sådan sag, hvordan vil de så agere?

- Hvis PET får en henvendelse i sådan en sag, så vil de gå ind og foretage en nøgtern validering. De vil blandt andet se på, hvem kilden er, og på hvilket grundlag kilden har baseret sin afgørelse, og ikke mindst om personen i forvejen er kendt i PET, for  at vurdere om personen skal registreres, siger han.

Kan nærmest intet gøre
Hans Jørgen Bonnichsen tror ikke, at Almira Mehanovic skal frygte at komme i PET's søgelys. Men hvis hun skulle ende i deres registre, har hun meget få handlemuligheder.

- Hun er i en situation i øjeblikket, hvor hun står i kviksand til knæene. Hun kan nærmest ikke gøre noget. På et eller andet tidspunkt kan hun rette henvendelse til Tilsynet med PET , for at få at vide om hun er uberettiget registreret, siger han.

Ekstra Bladet har kontaktet PET for at høre, om de er blevet kontaktet af de tyrkiske myndigheder i forbindelse med sagen.

'PET kan ikke oplyse om, hvorvidt efterretningstjenesten har fået henvendelser om en konkret person . I øvrigt henvises til Borgerservice i Udenrigsministeriet for spørgsmål om danske statsborgere i udlandet', lyder det i en mail sendt fra efterretningstjenestens presseafdeling, hvor de også oplyser, at man i ekstraordinære tilfælde kan få indsigt i sin sag.

Har du oplevet en lignende situation som Almiras? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Udenrigsministeriet: Ring, så hjælper vi

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende forklaring fra den tyrkiske ambassade om, hvorfor Almira Mehanovic blev afvist i lufthavnen. Ambassaden opfordrer til at sende en mail med vores spørgsmål. Herefter har de sendt følgende svar:

'Vi opfordrer Ms. Almira Mehanovic til at anvende vores webadresse på bimer.gov.tr, hvor hendes henvendelse vil blive set og besvaret af de tyrkiske myndigheder', lyder det meget lidt uddybende i en mail til Ekstra Bladet på spørgsmålene om, hvorfor Almira blev afvist, og om hun risikerer at blive afvist næste gang, hun rejser til Tyrkiet.

Det er til gengæld lidt nemmere at få en nogenlunde brugbart svar fra Udenrigsministeriets Borgerservice. Her fortæller kontorchef Jette Lund, at man ikke har fået nogle henvendelser fra de tyrkiske myndigheder om Almiras sag.

- Vi vil meget gerne høre fra Almira. Hvis hun kontakter os, vil vi spørge lidt mere ind til præcis, hvad der er sket, og så vil vi finde ud af, hvordan vi hjælper hende bedst muligt derfra, siger kontrochefen.

- Kan du sige mere specifikt, hvordan I kan hjælpe Almira?

- Det kan jeg desværre ikke udtale mig om på det foreliggende grundlag. Det kræver et mere detaljeret kendskab til den konkrete sag, siger hun.

Almira Mehanovic har efterfølgende været i kontakt med Borgerservice.

- Udenrigsministeriet siger at jeg selv skal betale en advokat, hvis jeg vil gå videre med sagen. Kan det virkelig passe, at man ikke kan få hjælp fra staten, lyder det frustreret fra hende.

 

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
ADVARSEL: Fare for glasskår i disse oliven - kan give skader i mundhule, svælg og tarmsystem
Ingen greb ind, da Kira blev sexkrænket i tog af stor, skaldet mand i militærjakke: Jeg mærkede hans hånd mellem mine lår på vej op under min kjole
Drama på liv og død: Peter angrebet af vild bjørn
Voldtægt af piger på 12 og 14 år og en kvinde på 35 år: Politiet har tegning af gerningsmand, men vil ikke offentligøre den
Nyt foto offentliggjort: Her ses Lars for sidste gang
Utrygheden breder sig: Mørk mand lokker små børn med Pokemonkort og popcorn
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen