112

Datter: Røvere hev mor ud af sin nye bil

Merete havde kun haft sin nye bil i få dage, før hun havde den chokerende oplevelse at blive udsat for et bil-røveri

  • Meretes nye bil med sløjfe på, da hun hentede den i torsdag. Få dage senere blev hun udsat for et bil-røveri. Privatfoto.
Meretes nye bil med sløjfe på, da hun hentede den i torsdag. Få dage senere blev hun udsat for et bil-røveri. Privatfoto.

At folk stjæler biler er ikke et særsyn, at folk ligefrem røver biler er mere sjældent.

Det sidste har Merete Holmgaard den tvivlsomme fornøjelse af at have oplevet på nærmeste hold, som glad ejer af en helt ny bil.

Efter at have hentet vognen i torsdags hos bilforhandleren, blev Merete udsat for den chokerende oplevelse søndag aften.

Kvinden kom kørende på Bomhusvej på Østerbro i København og ville parkere vognen, da tre unge pludselig flåede bildørene op og hev Merete ud af vognen. 

Hendes datter Nina fortæller til Ekstra Bladet:

- Min mor tænkte først bare på at få fat i sin taske med pung og nøgler, så hun løb om på den anden side af vognen og prøvede at række ind efter tasken. Men hun nåede det ikke, de unge kørte bort med vognen.

- Blev hun ikke bange?

- Min mor er sej, men chokket kom bagefter, siger datteren.

Merete Holmgaard måtte banke på hos en genbo, der slog alarm til politiet.

Kort efter - søndag aften - postede datteren et opslag på Facebook med et billede af bilen og med en kort beskrivelse af, hvad der var sket, og så gik borgere i Københavns ellers i sving.

- Det var helt vildt, så mange, der delte opslaget og reagerede, siger Nina Holmgaard.

En borger mente at have set bilen ved Bispebjerg Kirkegård, og her mandag eftermiddag er vognen så endeligt blevet fundet på Hovmestervej i København Nordvest.

Vagtchef i Københavns Politi bekræfter overfor Ekstra Bladet, at køretøjet er fundet. Endnu er ingen anholdt.

- Efterforskningen i sagen fortsætter, siger han.

De tre unge blev af Merete beskrevet som af mellemøstlig/arabisk herkomst. De havde dynejakker på.

Hvad årsagen til røveriet af bilen var, og om den skulle bruges i forbindelse med en kriminel handling, er endnu en gåde.

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet