De frygtelige sekunder på video: Terroristen overfalder kvindelig soldat

Nyhedsbureauet AP har fået fat i den afslørende video, hvor terroristen Ben Belgacem overfalder en kvindelig soldat i Orly-lufthavnen i Paris - tre minutter efter bliver han skuddræbt af to andre franske soldater

01:35

Det er uhyre sjældent, at medierne får adgang til en så detaljeret video, som det amerikanske nyhedsbureau AP netop har udgivet. Her ser man de frygtelige detaljer, da den 39-årige muslimske ekstremist Ben Belgacem overfaldt en kvindelig soldat i Orly-lufthavnen i Paris i lørdags. Ben Belgacem forsøgte at fravriste et våben fra den kvindelige soldat, der dog kæmper voldsomt for at undslippe hans greb.

Jeg vil dø for Allah
To af hendes kolleger sniger sig dog hurtigt ind på Ben Belgacem, der ifølge anklageren Francois Molins råbte følgende til de to soldater, mens han stadig holdt fast i deres kvindelige kollega:

- Læg jeres våben ned, jeg er her for at dø for Allah. I alle tilfælde skal der dø folk, råbte han.

Der gik dog ikke lang tid, før de to soldater fik skuddræbt den 39-årige Ben Belgacem. Ingen andre blev dræbt eller såret i forbindelse med den voldsomme episode i lufthavnen.

Hele det flere minutter lange forløb kan ses i den utrolige video.

Her har Ben Belgacem netop overmandet den kvindelige soldat for at få fat i hendes våben. (Foto: AP)
Her har Ben Belgacem netop overmandet den kvindelige soldat for at få fat i hendes våben. (Foto: AP)
 

Angrebet, der af de franske myndigheder bliver betragtet som et terror-angreb, førte til stor panik samt lukning af den andenstørste lufthavn i Paris.

Ifølge fransk politi havde Ben Belgacem en lang kriminel forhistorie, og han var blev løsladt fra fængslet så sent som i november måned. Det franske politi er netop nu i gang med at undersøge alle former for terror-relationer, som de kan finde i forbindelse med Ben Belgacem.

Hans far, hvis navn ikke er blevet offentliggjort har imidlertid til radiostationen Europe 1 fortalt, at Ben Belgacem ikke var praktiserende muslim, og at han ikke havde nogen forbindelser til terror-grupper:

- Min søn var aldrig en terrorist. Han bad aldrig til Allah. Han drak. Og under indflydelse af alkohol og cannabis, så ender man op på den måde, fortalte faren til Europe 1.

Radikaliseret i fængslet
Men de franske myndigheder ser lidt anderledes på den sag. Foruden at være på det franske politis overvågningsliste havde Belgacem tidligere siddet fængslet for både våbnet røveri og narkoforbrydelser.

Til  BBC har den parisiske anklager Francois Molins forklaret, at det efter sigende var i spjældet, at Belgacem blev radikaliseret.

- Man fandt også en koran på ham efter angrebet, forklarede han.

Dette stemmer overens med, at han ifølge Francois Molins skulle have råbt, at ’han var der for at dø for Allah’ under optøjerne i lufthavnen.

Et nærbillede af den 39-årige Ben Belgacem, der blev skudt af to soldater i Orly-lufthavnen i Paris i forbindelse med sit terror-angreb. (Foto: Privatfoto)
Et nærbillede af den 39-årige Ben Belgacem, der blev skudt af to soldater i Orly-lufthavnen i Paris i forbindelse med sit terror-angreb. (Foto: Privatfoto)
 

Her sniger en soldat sig efter Ben Belgacem og hans kvindelige gidsel. (foto: AP)
Her sniger en soldat sig efter Ben Belgacem og hans kvindelige gidsel. (foto: AP)
 

 

 

 

 

 

 


 

1 af 3 Et nærbillede af den 39-årige Ben Belgacem, der blev skudt af to soldater i Orly-lufthavnen i Paris i forbindelse med sit terror-angreb. (Foto: Privatfoto)
2 af 3 Her sniger en soldat sig efter Ben Belgacem og hans kvindelige gidsel. (foto: AP)
3 af 3 Her har Ben Belgacem netop overmandet den kvindelige soldat for at få fat i hendes våben. (Foto: AP)
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen