112

DF kræver ministerredegørelse efter anklagerfejl

Lod tiltalte slippe for udvisning efter aftale med forsvarere i retssag, hvor seks var tiltalt for fuske med asylcases

  • Dansk folkeparti vil høre justitsministeren udlægge sagen, hvor en senioranklager lod tiltalte i en sag om menneskesmugling slippe for udvisning. (Foto: Jesper Voldgaard/Polfoto)
Dansk folkeparti vil høre justitsministeren udlægge sagen, hvor en senioranklager lod tiltalte i en sag om menneskesmugling slippe for udvisning. (Foto: Jesper Voldgaard/Polfoto)

I december lod senioranklager, Dorte Amtoft Sørensen, seks tiltalte iranere slippe for udvisning efter en mildest talt uheldig studehandel med de tiltaltes forsvarere.

Sørensen er ansat hos Statsadvokaten i Viborg, og efterfølgende har statsadvokat Jan Reckendorff erkendt, at aftalen med forsvarerne var en fejl.

Ved ankesagen, der kørte ved Vestre Landsret i Århus, fik fem af de seks stadfæstet den fængselsstraf, de fik, da sagen kørte ved byretten i Århus. Men, til gengæld for at erkende skyld i sagen, lovede anklageren kun at kræve betinget udvisning.

Den aftale sagde de tiltalte samlet ja til.

Den uheldige sag får nu Dansk Folkeparti på banen:

- Her må vi have en redegørelse fra justitsministeren. Det virker ærlig talt underligt, at man på denne måde er gået udenom kravet om ubetinget udvisning. Og det vil vi selvfølgelig gerne høre ministeren udlægge baggrunden for, siger Peter Kofod Poulsen, retsordfører, DF.

- Når statsadvokaten er ude og sige, at det var en forkert beslutning, må vi sikre os, at det ikke kan ske igen. Det virker utroligt, at man ikke kan fastholde en hård og kontant linje, når det drejer sig om menneskesmugling, tilføjer han.

Udvist i byretten
Der blev afsagt dom i ankesagen 8. december i fjor. De seks er familiemedlemmer, og de var i fællesskab tiltalt for at have opdigtet en række falske asylcases til landsmænd, der søgte asyl i Danmark.

Sagen kørte ved byretten i 2014, og blev alle idømt ubetinget udvisning af Danmark og fik indrejseforbud i seks år. Derudover fik de fængselsstraffe på mellem fem måneder og et år.

Ved ankesagen i Vestre Landsret fik de tiltalte stadfæstet deres fængselsstraffe. Til gengæld fik de kun betinget udvisning. En blev frikendt for udvisning.

- Der var en forkert beslutning fra hendes side. I en sag som denne, burde den oprindelige påstand om stadfæstelse have været fastholdt uanset hendes skøn om, at landsretten ville komme frem til et andet resultat, siger Jan Reckendorff.

- Hun gjorde det ud fra et anklagerfagligt skøn. Det var hendes vurdering, at landsretten ville ændre byretsdommen, siger han endvidere.

- Hun gjorde det ud fra proces-økonomiske hensyn, hvor hun tænkte, hun kunne spare retsdage og dermed penge, tilføjer han.

Gik imod retningslinier
Med aftalen gik anklager Dorte Amtoft Sørensen i mod de retningslinjer, Rigsadvokaten ellers har udstukket for sager om menneskesmugling. Ifølge Rigsadvokatens meddelelser skal anklagere i sager om menneskesmugling som udgangspunkt nedlægge påstand om ubetinget udvisning.

Justitsminster Søren Pind (V) vil ikke udtale sagen til Ekstra Bladet. Han henviser til Rigsadvokaten, der henviser til Statsadvokaten i Viborg.

Hos forsvarerne er man selvfølgelig glade for aftalen, der var til klar fordel for klienterne:

- Når man får sådan et tilbud, siger man selvfølgelig ikke nej, siger Mette Grith Stage, der repræsenterede en af de tiltalte i sagen.

- Men det var alligevel et overraskende tilbud, når nu der blev brugt en en del energi på at procedere udvisningsspørgsmålet, da sagen kørte i byretten, tilføjer hun.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Butik plyndret for smykker: Hvem er denne mand?
Martins usædvanlige indsats: Splittede Berlingo ad for at redde trafikoffers liv
Uhyggeligt syn på togstation: Mand tændte bål og brændte ihjel
Snedigt: Polsk tyvebande nedlagt af vakse borgere: SÅDAN LEGER MAN IKKE MED SØNDERJYDER
Efterlysning: Denne mand har stjålet 16 dankort og hævet for over 100.000 kr.
Iskold voldtægt af 17-årig pige på græsplæne nær togstation
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen