Drama i bus: Chauffør lagt i håndjern

En falsk anmeldelse gik ud over en buschauffør, som blev lagt i håndjern af politiet

Toftegårds Plads Arkivfoto: Mogens Flindt
Toftegårds Plads Arkivfoto: Mogens Flindt

Ved du noget, kender du chaufføren eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Bus 8A blev lørdag formiddag tømt af politiet ved Toftegårdsplads i København, hvor alle passagerer blev beordret ud, og chaufføren blev lagt i håndjern.

- Vi fik en anmeldelse, som vi blev nødt til at reagere på, siger Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi, der ikke ønsker at uddybe, hvad den konkrete anmeldelse lød på.

- Og derfor blev bussen tømt og chaufføren lagt i håndjern.

Ekstra Bladet har talt med Finn Anker, der befandt sig i bussen i forbindelse med det dramatiske optrin, og han fortæller, hvordan politiet pludselig bankede på døren og lagde chaufføren i håndjern.

- Jeg er på vej hjem med bussen, da jeg pludselig ser en masse blå blink. Bussen stopper og to betjente kommer løbende og banker bestemt på døren. Chaufføren åbner, men bliver anholdt og lagt i håndjern, siger Finn Anker, der tilføjer, at chaufføren så meget rystet ud

Efterfølgende stoppede bussen helt, og Finn Anker valgte at gå det sidste stykke hjem.

- Man giver sit hjerte til en idiot på et billede, som man kun taler og skriver sammen med. Alligevel flyver man op i skyerne. Det er sindssygt, siger Mariann, der nu drukner i ubetalte regninger og dyre hurtiglån. Ekstra Bladet+ Falsk datingprofil lokkede: Nu har Mariann mistet alt

Falsk anmeldelse
Men det viste sig bare, at anmeldelsen var falsk og kom fra en sur, fuld kvinde.

Tidligere havde buschaufføren nemlig oplevet nogle problemer med den pågældende kvinde, som havde skabt sig i bussen, og derfor var blevet smidt ud. Det resulterede så bare i, at hun ringede til politiet og gav en anmeldelse.

- Det er lige meget, hvad hun sagde, det var så absurd, og det viste sig jo at være falsk, siger vagtchefen.

Tilfældigvis var politiets særligt uddannet styrke i nærheden, og de greb til med det samme.

Bussen som kom kørende ude fra Vestegnen stoppede ind på Toftegårdplads, da politiet slog til.

- Vi var både fra København og Vestegnen, og så havde vi en motorcykel på stedet, siger Henrik Svejstrup.

Siden har de løsladt chaufføren igen, og nu står politiet og taler med ham.

- Det er klart han er lidt rystet, så vi står og taler med ham nu. Dernæst skal vi forsøge at finde kvinden, siger Henrik Svejstrup.

Ved du noget, kender du chaufføren eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen