Dansk politik 1 time siden
Khader til storfamiliefar: Din attitude er dybt provokerende!
Krig & katastrofer 1 time siden
Ukraines præsident henter krigsfange og helt i Rusland
Samfund 1 time siden
Nye EU-regler for nethandel gavner danske virksomheder
Krig & katastrofer 1 time siden
EgyptAir hyrer udenlandske firmaer til at finde sorte bokse
Samfund 1 time siden
Medie: Dong vil præsentere børsplaner torsdag
Krig & katastrofer 1 time siden
Italiensk flåde reddede 500 migranter på havet
Samfund 1 time siden
Island fjerner lænker fra finanskrisen og ophæver nødregler
Samfund 1 time siden
Kommune vil lade affaldet ligge: Så kan folk se, hvor meget de sviner
Samfund 1 time siden
Grundlæggerens svigersøn giver chefpost videre i Ecco
Dansk politik 2 timer siden
Handicappet kvinde demonstrerede hele natten: Nu lytter politikerne
Politik 2 timer siden
Ukraines præsident henter krigsfange og helt i Rusland
Dansk politik 2 timer siden
De Radikale vil pensionere danskere senere
Samfund 2 timer siden
EU vil tvinge Netflix og Amazon til at vise europæisk
Dansk politik 2 timer siden
Å med kompromis til S: Færre flygtninge for bedre integration
Samfund 2 timer siden
Bedstemors bil forfulgt af 20.000 bier i to dage
Samfund 2 timer siden
Er ebola-gåde løst? Forskere jubler over aber der spiser flagermus
Samfund 2 timer siden
Forening: Selvskade er blevet moderne blandt unge
Samfund 3 timer siden
EU vil fjerne geografiske blokeringer på nethandel
Politik 3 timer siden
Sverige fastholder arrestordre mod whistleblower på flugt
Samfund 3 timer siden
Danmarks strande scorer højt i EU-test
112

Efter sprængstof-aktion: 15-årig pige glad for dyr, våben og jihad

En gennemgang af pigens profiler på sociale medier viser et liv med paradokser

Få den seneste opdatering i sagen her.

Netop nu sidder 15-årig pige i grundlovforhør ved retten i Holbæk - retsmødet holdes for dobbeltlukkede døre, og derfor er sigtelsen ikke offentligt kendt.

Her er den unge pige iklædt hvide jeans med huller samt en hvid jakke med pelskrave. Håret er langt og mørkt. Til hverdag bor hun i den lille flække Kundby på Vestsjælland.

En gennemgang af pigens profiler på sociale medier viser et liv med paradokser. På den ene side er der billeder, hvor hun poserer smilende og med kavalergang.

Andre billeder viser en helt anden side af den unge pige.

Her poserer hun med et slør over håret. Andre billeder lagt ud af den 15-årige viser pistoler og personer, der poserer med våben. Det er uklart, om våben-billederne, der er lagt ud, forestiller hende selv. Men hun skriver selv, at hun har gået til skydning.

Pigen bruger flere islamiske vendinger som 'Allahu Akbar', som betyder 'Gud er stor' og jihad, der betyder hellig krig.

Katte erstattet af islam
På de sociale medier viste den 15-årige i starten af året en stor kærlighed til dyr - særligt katte - hvor hun blandt andet skriver om en periode, hvor hun var frivillig på et dyreinternat. Men i starten af efteråret ændrer hun tonen på de sociale medier.

På et socialt medie skriver hun, at hun i oktober konverterede til islam. Hun fortæller på de sociale medier, at det skete nogen tid efter en tur til Tyrkiet.

Kort tid efter spørger en veninde hende, hvad jihad er.

'Hellig krig skat',  lød svaret fra den 15-årige.

Senere på måneden har pigen postet et billede, hvor der på engelsk står, at jihad er en del af islam, og hvis man kæmper i Allahs navn, vil han tilgive ens synder.

En bruger på et socialt medie spørger senere, om hun kan må være venner med personer, der ikke er muslimer. Her svarer den 15-årige, at man som muslim ikke må have vantro personer som venner. Gør man det, hører man ikke til Allah.

Fritidsjob på restaurant
Men pigen har haft et ganske almindeligt teenageliv også. Hun arbejdede blandt andet på en restaurant i sin fritid.

En kollega Lars fortæller, at den 15-årige har været ansat på stedet i tre måneder, og han har ikke på noget tidspunkt oplevet, at hun optrådte usædvanligt i forhold til andre jævnaldrende piger.

Hun har ikke haft tørklæde på, når hun kom på arbejde. Hun har ikke givet udtryk for på nogen måde, at hun har sympatier eller støtter noget, der minder om terror og krig.

- Ja, hun da har muslimske venner, men det er der mange, der har, siger han, men understreger overfor Ekstra Bladet, at han ikke kender hende indgående. Han fik i går at vide, at pigen var blevet anholdt.

- Det er vildt, at hun er sigtet, men mon ikke det er en storm i et glas vand, for rygterne løber jo hurtigt. Særligt når politiet slet ikke vil sige noget som helst, siger han.

I går rykkede sprængstof-eksperter ud til pigens adresse i landsbyen og undersøgte huset i timevis.

Politiet har intet ville sige om, hvad de har ledt efter i huset, og hvad de eventuelt har fundet.

TV2 skrev i går, at pigen var sigtet for blandt andet sprængstoffer. Inden retten lukkede dørene for offentligheden, sagde anklageren, at pressens store interesse skyldtes et enkelt medies 'gætværk'.

Alligevel fremhævede han, som argument for, at retten skulle dobbeltlukke dørene, at der var tale om en sag af betydelig alvor , som var på sit indledende stadie, og at det ikke var til at vide om der var medgerningsmænd.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112

Mest læste i 112

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen