112

Ekspert: Dansk SS-bøddel var stjerne-nazist

Søren Kam var en særdeles populær herre blandt nazister både under og efter Anden Verdenskrig

  • (Foto: Johnny Frederiksen og POLFOTO)
(Foto: Johnny Frederiksen og POLFOTO)

I dag er det kommet frem, at den tidligere danske SS-soldat Søren Kam er død 93 år gammel.

Han er efter Anden Verdenskrig blevet et af de mest markante billeder på danske krigsforbrydere under Anden Verdenskrig.

Se også: Avis: Dansk SS-bøddel død

Søren Kam har i mange år været en af det mest eftersøgte nazistiske krigsforbrydere i verden, fordi han i 1943 var involveret i drabet på BT-redaktøren Carl Henrik Clemmensen.

Men også under Anden Verdenskrig var han en kendt figur.

En nazistjerne
I hvert fald i de nazistiske miljøer, fortæller historiker Claus Bundgård Christensen, der har skrevet flere bøger om Danmark under besættelsen og især beskæftiget sig med danskere, der valgte at kæmpe for tyskerne under 2. Verdenskrig.

- Søren Kam var soldat i SS, hvad var det for en slags soldater?

- Mange af dem var politiske soldater og overbeviste nazister. Det var flertallet af dem, og Søren Kam hørte til en af de meget politisk aktive og fremtrædende SS’ere.

Se også: DF: Danmarks værste terrorist aldrig dømt

I februar 1945 skrev Politiken, at Adolf Hitler den 7. februar havde tildelt SS-Obersturmführer (red. premierløjtnant) Søren Kam, kompagnichef ved SS-pansergrenaderregimentet Germania, Jernkorsets Ridderkors for 'særlig afgørende Indsats i Kampen mod Fjenden', som derved blev den tredje dansker, der opnåede denne udmærkelse

- Kam modtog Jernkorsets Ridderkors og mødte Hitler, så han var vel ikke hvem som helst?

- Nej, bestemt ikke. Han blev, det man kalder en ’Ritterkreuzträger’, og det vil sige en slags stjerne, en slags helt i nazityskland. Han blev dyrket som en stjerne og skrev autografer. Han blev portrætteret i de nazistiske ugeblade. Han blev en slags kultfigur i nazipartiet.

Sad altid til højbords
Søren Kam var en af de første danskere, der meldte sig frivilligt til tysk tjeneste i Waffen SS.

- Han var med i regiment Nordland under division Wiking. Han var med i de indledende faser af overfaldet på Sovjetunionen. Fra begyndelsen af krigen var de dybt involveret i krigsforbrydelser på sovjetisk territorium herunder drab på jøder. Det betyder jo ikke, at vi dermed med sikkerhed kan sige, at Søren Kam dræbte jøder, men han har helt sikkert haft viden om, hvad der foregik, siger historikeren.

Se også: Berømt nazi-jæger: I det mindste døde han ikke i fred og ro

Søren Kam var medlem af det danske nazistparti, DNSAP, inden han meldte sig til aktiv krigstjeneste. Efter krigen bosatte han sig i Tyskland, men slap aldrig nazismen.

- Han fortsætter næsten hele livet med at være en aktiv del af miljøet. Han bliver meget højt placeret i HIAG, som er en organisation for veteraner i Waffen SS. På billeder fra de store træf i Østrig sad han altid til højbords. Det er først i de senere år, hvor han bliver syg, at han stiller det lidt i bero,

- Der er stadig et helt miljø af folk, der dyrker det her, og blandt dem har han altså stjernestatus.

Han har fået en strøm af breve fra hele verden af folk, der gerne vil have hans autograf - som var han en sportsstjerne.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Jaloux ekskæreste måtte tage benene på nakken: Truede mand i bil - men så kom jagtgeværet frem...
Cykler og barnevogne doneret i massevis: Sådan her ender de deres dage - selvom de virker
Plejepersonale smurte afføring op ad ryggen på skleroseramte Tina Horn - og reagerer ikke på alarmopkald
Fantastisk politiarbejde redder kvindes liv: "Han gik med hende over skuldrene en kilometer hen til en vej, hvor en ambulance ventede"
Lille detalje fik mørklødet mand til at gå amok ved tankstation: "Din fucking dansker - jeg finder dig og smadrer dit fjæs"
Stort antal vanrøgtede hunde fundet: Nogle var døde, nogle var i live
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik