112

Ekspert: Yahya Hassan kan straffes for Facebook-trusler

På sin Facebook-profil, der følges af næsten 120.000 personer, truer Yahya Hassan navngivne personer med at skyde dem. Strafbart, vurderer ekspert

Her er videoen, der angiveligt viser skyderiet, der fandt sted søndag aften i Aarhus (Video: LocalEyes)
1/2
Næste »

De seneste måneder har den 20-årige digter, Yahya Hassan været uhyre aktiv på sin åbne Facebook-profil, der følges af næsten 120.000 personer, og på bare tre uger har han opdateret sin profil mere end 90 gange.

På heftigt kommenterede videoer og billeder optræder Yahya Hassan indsmurt i blod, med skudsikker vest og forbindinger, joints eller knive i munden og forskellige våben i hånden.

Ved andre opslag kommenterer han selv, at 'I kan bare komme og likvidere mig, hvis I kan. Jeg har ventet siden oktober 2013... For hver dag jeg er i live, har mine fjender lidt et nederlag' og ’Det er mig, der tager liv, ikke mig der giver liv'.

Men flere af opslagene indeholder også direkte trusler på navngivne personer, og det kan være strafbart, vurderer Camilla Hammerum, adjunkt i strafferet og straffeproces ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt med på Yahya Hassans profil den seneste tid, men det er ulovligt at true nogen med grov vold, og det må man jo sige, det er, når han flere gange truer navngivne personer med at skyde dem, forklarer Camilla Hammerum.

yah.jpg 112 - 21. mar. 2016 Medie: Her skyder Yahya Hassan 17-årig

’Du bliver blaffet’

I en video ser man Yahya Hassan ringe en navngiven person, der angiveligt er en del af bandegrupperingen Black Army, op.

- Hvis du ikke betaler din dummebøde på 200.000 inden for en uge, så kommer jeg fucking og henter dig (...) Du bliver blaffet (skudt red.) mand, fordi du går og stikker folk ned uden grund.

- Du har lagt dig ud med den helt forkerte. Bare vent, habibi, truer Yahya Hassan i videoen.

yahya.jpg 112 - 21. mar. 2016 Medie: Yahya Hassan anholdt efter skyderi

- I mine ører lyder det som nogle grove trusler, der kan straffes, fortæller Camilla Hammerum.

Hun vurderer samtidig, at en eventuel straf kan variere fra bødestraf til frihedsberøvelse.

- Straffen kommer meget an på sammenhængen, men det er klart, at hvis vedkommende tidligere er straffet, vil det tælle med, forklarer Hammerum.

Østjyllands Politi vil ikke udtale sig om, hvorvidt de har inddraget Facebook-opslagene som en del af efterforskningsmaterialet.

- Hvis han (Yahya Hassan red.) har fremsat nogle trusler på nettet, bliver de undersøgt, men det kræver en nøje gennemgang af materialet, og jeg kan af hensyn til den nuværende efterforskning ikke udtale mig om dette, forklarer efterforskningsleder ved Østjyllands Politi, Carit Andersen, til Ekstra Bladet.

Yahya Hassan 112 - 21. mar. 2016 Efter skuddrama: Gyldendal vil stadig udgive Yahya

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen