112

Endnu en person død efter vandscooter-ulykke

Otte personer bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med en ulykke I københavns Havn

Sådan så det ud ved Langebro kort efter ulykken, hvor ambulancer drøner væk, og dykkere undersøger vandet. Video: Kenneth Meyer
1/2
Næste »

Københavns Politi bekræfter, at endnu en person er afgået ved døden efter en voldsom ulykke i aftes i Københavns Havn.

De betyder, at to kvinder har mistet livet i forbindelse med ulykken. Begge amerikanske statsborgere, oplyser politiinspektør Jens Jespersen over for Ekstra Bladet.

Se også: Drukneulykke ved Langebro efter sammenstød

- Vi fremstiller senere i dag otte personer i grundslovsforhør. En er sigtet for uagtsomt manddrab, og de syv andre er sigtet for overtrædelse af paragraf 252, som går ud på, at personer der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, siger Jens Jespersen.

Her anholder politiet gerningsmændene, der var flygtet. Video: Kenneth Meyer

Politiet vil endnu ikke fortælle, hvordan ulykken skete.

- Jeg vil endnu ikke gå i detaljer, siger politiet.

Ulykken fandt sted nær Langebro, hvor en eller flere vandscootere påsejlede en udlejningsbåd.

62066303.jpg 112 - 6. maj 2017 Vidne: Vandscooter sejlede i fuld fart mod båd med unge piger

Flere vidner til ulykken forklarede i aftes til Ekstra Bladet, at flere vandscootere med unge mænd skulle 'spille smarte' overfor de unge piger i to udlejningsbåde fra Go Boat, og den ene vandscooter påsejlede den ene båd med fuld kraft, da føreren mistede herredømmet over vandscooteren, som vidnet 42-årige Mads Pedersen skønnede sejlede cirka 50 km/t.

- Den slog ligesom smut på vandet og fløj gennem luften og ramte båden med et højt brag. Jeg så en ung pige hænge bevidstløs hen over rælingen på båden, siger Mads Pedersen til Ekstra Bladet.

Udover de to dræbte, kom fem personer lettere til skade ved uheldet.

Der blev i går lavet en større politiaktion i Brøndby Havn, hvor de otte personer blev anholdt, efter de var flygtet fra ulykken.

Politiet beslaglagde seks vandscootere i Brøndby Havn, der nu skal undersøges for spor efter ulykken. To af vandscooterne var allerede på land, mens fire stadig ligger i vandet. En rød bil var tilsyneladende på vej væk med den ene vandscooter, men er holdt tilbage af politiet.

Ekstra Bladet følger sagen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet